Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
70 Erstatninger og lignende Spørgsmaal, som først træder tydeligt frem under den detaillerede Udformning af Forslagene. Hvis særlige Forhold ikke taler for andet, sammensætter man naturligt en Kanallinie af rette Liniestykker med derimellem indskudte Cirkelbuer til Afrun- ding af Knækkene. 4) Afvandingskanalers Profilering. Herom skal for det første henvises til, hvad dei er meddelt i al Almindelighed om Jordværkers Profilering under Beskrivel- sen af Jordarbejder ved Vejbygning*). Dernæst kan der om Afvandingskanaler specielt bemærkes følgende. Tværprofilet er sædvanlig trapezoidalt, bestaaende afen vandret Bund- linie og to dertil stødende Skraaninger med samme Anlæg. I god, fast Jordbund som sandblandet Ler og groft Grus kan Anlæget passende være 1—1,5, i seig Tørvejord 0,5—0,75 og i let Sandjord og blødt Ler 1,5—2. Hvis man bliver nødt til at føre en Afvandingskanal gennem et Terræn, hvor Jordbunden bestaar af Flydeler eller Flydesand, kan Skraaningernes Bevaring volde Vanskelighed selv med stort Anlæg, fordi man ikke kan undgaa Udblødning al Jorden. Den ovenfor Vandlinien liggende Del kan mulig sikres ved god Af- vanding, men under Vandlinien har man under vanskelige Forhold intet andet Middel end at beklæde Skraaningerne med et Dække af Planker, Faskiner, Be- "”X ton, Stenglacis el. 1. Til Gengæld gør man da gerne de beklædte Dele af Skraa- wZ b wy ningerne stejle, mulig lodrette for derved °pnaa en Besparelse i Jordarbejde, og \ f _____________Kanalens Tværprofil faar Form som vist c paa Pig. 14b og c. Ved aéldre Kanalanlæg u u Fig. 14. har Inan undertiden anlagt vandrette Banketter tæt under Vandlinien (Fig. 14d) for at sikre Skraaningerne mod Udskæring, eller over denne for at faa Plads til Fyld fra den fremtidige Oprensning (Kanalen fra Søborg Sø); men Fremgangsmaaden er ret kostbar, da Banketterne forøger Kanalanlægets Bredde og dermed Joidarbejdet og den fornødne Arealerhvervelse. Hvad Profilformen angaar, skal (remdeles bemærkes, at man faar det i hy- draulisk Henseende heldigste Profil**), d. v. s. det Profil, som i Forhold til sit \ /— Areal har den mindste beskyllede Omkreds (størst y / hydraulisk Radius), ved at gøre Kanalens Vand- dybde stor i Forhold til Bundbredden. Det y bedste trapezoidale Profil for et givet Skraanings- Fig. is. anlæg kan saaledes vises at være det, der er omskrevet en Halvcirkel med Centrum i Vand- linien (Fig. 15). Stor Vanddybde er ligeledes fordelagtig, fordi den medvirker til at hindre Bevoksning i Vandløbets Bund. Men af forskellige, rent praktiske Grunde maa man sædvanlig finde sig i at anvende fladere Profiler. *) G. L. Feilberg: Vejbygning og Kloakering. 1919. *•) C. L. Feilberg: Teknisk Mekanik. 1917, Punkt 84.