Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
69 Oversvømmelser kan undertiden være ganske uskadelige, men kan paa en uhel- dig Aarstid give Anledning til Ødelæggelse af Afgrøder. I Tvivlstilfælde maa man udarbejde flere alternative Projekter med kalkulatoriske Overslag for Kanal- arflæg, svarende til forskellige Afstrømningsmængder, for at faa fast Grundlag for et sammenlignende Skøn. Den samlede Afstrømning i Løbet af et helt Aar maa sædvanlig anslaas til ’A å Vs af Oplandets aarlige Nedbør (Punkt 11), svarende til en Mid- delafstrømning paa ca. 0,04 å 0,12 1/s pr. ha, eller omtrent Tiendedelen af den anførte Maksimalafstrømning. Denne Middelværdi er naturligvis kun en Reg- ningsstørrelse, men har, som det senere vil ses, i de fleste Tilfælde en mere afgørende Betydning som Grundlag for Dimensioneringen end den maksimale Afstrømning. 3) Kanalliniens Beliggenhed i Terrænet. Denne vil i Praksis meget hyppigt være forud givet ved rent praktiske Forhold som Terrænforhold, Ejendomsforhold o. lign. Men hvis man helt eller delvis har frie Hænder, bør man vælge Kanallinien, saaledes at det med Kanalanlægets Udførelse forbundne Jordarbejde bliver saa lille som muligt, og saaledes at man paa bedste Maade udnytter det for Afstrøm- ningen disponible Fald. Linien bør derfor være saa kort, som Omstændighederne tillader det, og saa vidt muligt følge Slugtlinier og Lavninger i Terrænet, saa at store Gennemgravninger undgaas. En jævn Fordeling al Paldet langs Kanal- linien vil sædvanlig være den gunstigste. I mange Tilfælde vil man med For- del kunne lade Kanalen følge eksisterende Grøfter eller Vandløb (smign. Punkt 17) paa en kortere eller længere Strækning. Ved Planlægningen benytter man sig af det foran omtalte Oversigtskort med Højdekurver, hvorpaa man til en Begyndelse opsøger og afmærker de forskellige Kanallinier, som der i Henhold til det sagte kan blive Tale om at følge, idet det naturligvis ikke er udelukket, at forskellige Recipienter kan komme i Betragt- ning (se dog Vandløbsloven af 28. Maj 1880 § 19, næstsidste Stykke og § 81). De Muligheder, som kommer frem, sammenlignes derefter med Hensyn til alle Forhold, der kan have Betydning for Anlæget, specielt Liniens Længde, det Fald, der kan opnaas, Jordarbejdets Størrelse, Bekostningen ved den fornødne Arealerhvervelse og ved Anlæg af Broer, Gennemløb og Lukkeindretninger, Erstat- ninger, Muligheden for at anvende den opgravede Jord som Grundforbedrings- middel etc. Til Støtte for Sammenligningen kan det blive nødvendigt at udar- bejde foreløbige Projekter med omtrentlige Jordberegninger paa lignende Maade, som beskrevet for Vejanlæg, men i mange Tillælde vil det vise sig over- flødigt. Den Linie, som under Hensyn til det sagte maa foretrækkes som den bedste, udstikkes i Marken, opmaales og nivelleres tillige med det tilgrænsende Terræn, saaledes som beskrevet i Vejbygningen under Jordarbejde i Almindelighed. Hvis to eller flere Kanallinier ved en foreløbig Projektering synes jævnbyr- dige, kan det blive nødvendigt at udarbejde detaillerede Projekter til Kanalanlæg efter begge eller flere Linier, for at en nøjagtig Sammenligning kan finde Sted, blandt andet ogsaa med Hensyn til Ordning al Ejendomsforhold langs Linierne (eventuelle Magelæg), Forlægning af Veje, Kloaker og Drænledninger, eventuelle