Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
Oversvømmelser kan undertiden være ganske uskadelige, men kan paa en uhel-
dig Aarstid give Anledning til Ødelæggelse af Afgrøder. I Tvivlstilfælde maa
man udarbejde flere alternative Projekter med kalkulatoriske Overslag for Kanal-
arflæg, svarende til forskellige Afstrømningsmængder, for at faa fast Grundlag
for et sammenlignende Skøn.
Den samlede Afstrømning i Løbet af et helt Aar maa sædvanlig
anslaas til ’A å Vs af Oplandets aarlige Nedbør (Punkt 11), svarende til en Mid-
delafstrømning paa ca. 0,04 å 0,12 1/s pr. ha, eller omtrent Tiendedelen af den
anførte Maksimalafstrømning. Denne Middelværdi er naturligvis kun en Reg-
ningsstørrelse, men har, som det senere vil ses, i de fleste Tilfælde en mere
afgørende Betydning som Grundlag for Dimensioneringen end den maksimale
Afstrømning.
3) Kanalliniens Beliggenhed i Terrænet. Denne vil i Praksis meget hyppigt være
forud givet ved rent praktiske Forhold som Terrænforhold, Ejendomsforhold o. lign.
Men hvis man helt eller delvis har frie Hænder, bør man vælge Kanallinien,
saaledes at det med Kanalanlægets Udførelse forbundne Jordarbejde bliver saa
lille som muligt, og saaledes at man paa bedste Maade udnytter det for Afstrøm-
ningen disponible Fald. Linien bør derfor være saa kort, som Omstændighederne
tillader det, og saa vidt muligt følge Slugtlinier og Lavninger i Terrænet, saa at
store Gennemgravninger undgaas. En jævn Fordeling al Paldet langs Kanal-
linien vil sædvanlig være den gunstigste. I mange Tilfælde vil man med For-
del kunne lade Kanalen følge eksisterende Grøfter eller Vandløb (smign. Punkt 17)
paa en kortere eller længere Strækning.
Ved Planlægningen benytter man sig af det foran omtalte Oversigtskort med
Højdekurver, hvorpaa man til en Begyndelse opsøger og afmærker de forskellige
Kanallinier, som der i Henhold til det sagte kan blive Tale om at følge, idet det
naturligvis ikke er udelukket, at forskellige Recipienter kan komme i Betragt-
ning (se dog Vandløbsloven af 28. Maj 1880 § 19, næstsidste Stykke og § 81).
De Muligheder, som kommer frem, sammenlignes derefter med Hensyn til alle
Forhold, der kan have Betydning for Anlæget, specielt Liniens Længde, det
Fald, der kan opnaas, Jordarbejdets Størrelse, Bekostningen ved den fornødne
Arealerhvervelse og ved Anlæg af Broer, Gennemløb og Lukkeindretninger, Erstat-
ninger, Muligheden for at anvende den opgravede Jord som Grundforbedrings-
middel etc. Til Støtte for Sammenligningen kan det blive nødvendigt at udar-
bejde foreløbige Projekter med omtrentlige Jordberegninger paa lignende
Maade, som beskrevet for Vejanlæg, men i mange Tillælde vil det vise sig over-
flødigt.
Den Linie, som under Hensyn til det sagte maa foretrækkes som den bedste,
udstikkes i Marken, opmaales og nivelleres tillige med det tilgrænsende Terræn,
saaledes som beskrevet i Vejbygningen under Jordarbejde i Almindelighed.
Hvis to eller flere Kanallinier ved en foreløbig Projektering synes jævnbyr-
dige, kan det blive nødvendigt at udarbejde detaillerede Projekter til Kanalanlæg
efter begge eller flere Linier, for at en nøjagtig Sammenligning kan finde Sted,
blandt andet ogsaa med Hensyn til Ordning al Ejendomsforhold langs Linierne
(eventuelle Magelæg), Forlægning af Veje, Kloaker og Drænledninger, eventuelle