Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Under Arbejdets Udførelse volder den stadige Vandstrøm paa Arbejds-
pladsen ofte betydelige Vanskeligheder. Ved mindre Arbejder, der kan udføres i
Sommermaanederne, lader det sig ofte gøre at dæmme op for Vandløbet oven-
for Arbejdsstedet i nogle Døgn ad Gangen, idet man i saa Fald finder sig i, at
Vandet oversvømmer de omkringliggende Arealer, eller man stemmer om Dagen
og ladei Vandet strømme frit om Natten, hvorved Oversvømmelse mulig kan
undgaas. Man har undertiden indrettet sig paa først at fordybe den halve
Bredde al Vandløbet paa en længere Strækning, hvorefter man kan tage den
anden Halvdel næsten tørskoet. I sjældnere Tilfælde kan man midlertidig for-
lægge Vandstrømmen til et andet, naturligt eller kunstigt Leje.
Ved Regulering al større Aaløb har man med godt Resultat anvendt smaa
Uddybningsmaskiner, f. Eks. en Spandkædemaskine, monteret paa en Pram
og drevet af en Forbrændingsmotor. Fylden føres ved Hjælp af en Slisk ind
paa Aabredderne.
Ved Reguleringer i blød Bund har man undertiden tilvejebragt en Forøgelse
af Profilet ved at rive op i Bunden, f. Eks. ved at trække en Harve op og ned
ad Vandløbet, og lade det opslemmede Materiale drive bort med Strømmen.
Fremgangsmaaden er dog som Regel forkastelig, fordi man neppe undgaar Ulem-
per af det opslemmede Materiale, naar det bundfælder sig i Vandløbets nedre
Løb eller i Recipienten (hvis denne da ikke er et aabent Hav).
Paa Steder, hvor man kan frygte Udskæring af Vandløbets Bredder, maa
disse beskyttes ved Dæk værk er. Et saadant kan i simpleste Tilfælde være et
ft Risgærde, der flettes mellem nedrammede Smaapæle i Vandlinien
(Fig- 20); men er der Fare for Udskæring i større Dybde, er det util-
■ strækkeligt. Man anvender i saa Fald Dækværker af Faskiner eller
V Sten; bedst, men ogsaa dyrest, er et Glacis af kløvede Sten eller Beton-
1. fliser, lagt i grolt Grus og støttet lorneden paa en Spunsvæg eller en
fjfrietuær/c Pælerække med vandret Tvinger (se Vejbygningens Punkt 12).
2. af Ris Ved store Reguleringer kan det jævnlig være ønskeligt at indsnævre
Vandløbets Profil i Bredninger for at indvinde Areal eller for at re-
’ " gulere Strømforholdene. Hertil kan anvendes stenklædte Jorddæm-
ninger, der føres fra Bredderne ud i Vandløbet, enten parallelt med
dettes Retning (Parallelværker) eller vinkelret derpaa, paa lignende Maade som
Høfder fra en aaben Kyst (Indbygninger). Anlæg af denne Art skal dog ikke
omtales nærmere i denne Forbindelse.
18. Landvandskanaler (eller kortere, Landkanaler) tjener til at beskytte
et lavt liggende Areal, specielt et udtørret Søomraade, mod Tilstrømning al Vand
fra tilgrænsende, højere Jorder. De følger sædvanlig Konturen af det oprindelig
vandlidende Areal og optager dels Overfladevand dels Tilløb fra Grøfter og
Vandløb, som de overskærer. De munder ud i en Recipient paa lignende Maade
som almindelige Afvandingskanaler.
En Landvandskanals Betydning for et Afvandingsanlæg ligger i, at den af-
laster Afvandingskanalerne i det Afvandingsomraade, som den
omslutter, ved at afskære en større eller mindre Del af dettes