Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
Opland. Mest effektiv er naturligvis en Landkanal, der omslutter det paa-
gældende Afvandingsomraade helt og beskytter det mod fremmede Tilløb fra
alle Sider; men i mange Tilfælde kan Terrænforholdene være saaledes, at Til-
løb fortrinsvis kommer fra en enkelt Side, hvor det tilgrænsende Opland er
stort, og hvor Vandløb og større Grøfter søger ned imod Lavningen, og i saa
Fald kan det være økonomisk fordelagtigt at indskrænke sig til at beskytte Af-
vandingsomraadet paa denne Side og lade andre, mindre udsatte Dele af Kon-
turen aabne. Dette maa i hvert enkelt Tilfælde undersøges ved Overslagsbe-
regninger, hvis Resultat dog i høj Grad kommer til at afhænge af den Maade,
hvorpaa Afvandingen af det omsluttede Areal fremtidig tænkes ordnet. Jo kost-
barere denne Afvanding er i Anlæg, og jo større Driftsudgifter den betinger til
Vandløftning og andet, desto større Kapital vil det være forsvarligt at binde i
Land kanaler for at reducere Vandføringen i Afvandingskanalen og omvendt.
Ved kunstige Afvandingsanlæg, hvor Vandel skal pumpes op i Recipienten,
er Landkanaler i Overensstemmelse med det sagte sædvanlig af afgørende Betyd-
ning for Økonomien.
Dimensioneringen af en Landvandskanal foregaar paa samme Maade
som beskrevet i Punkt 16 for Afvandingskanaler. Hvilket Fald, man vil anvende
for Kanalen, beror til Dels paa et Skøn. Jo mindre Fald man vælger, desto tæt-
tere vil Kanalen kunne omslutte Afvandingsomraadet, og desto mere effektiv
bliver Beskyttelsen, men desto større bliver samtidig det nødvendige Strømprofil
for Kanalen og dermed Prisen paa dens Udførelse. I Praksis har man ofte givet
smaa Kanaler et Fald paa 0,2—0,5 °/oo, store Kanaler 0,1 — 0,2 °/oo eller endnu
mindre. I Tvivlstilfælde kan det blive nødvendigt at udarbejde flere alternative
Forslag med Prisoverslag.
En Ejendommelighed ved Dimensioneringen af Landvandskanaler er, at man
maa beregne dem for en maksimal Vandføring, som svarer til den fulde, største
iagttagne Afstrømning i den paagældende Egn, sædvanlig mindst 1 å 2 1/s pr. ha
af deres Opland. Gør man ikke det, vil man for det første kunne risikere, at
Vandspejlet i Kanalen under svære Tøbrud stiger over Bredderne, saa at Van-
det skyller ind over Afvandingsomraadet nedenfor paa uforudseelige Steder og
anretter Skade at forskellig Art, bl. a. paa Kanaldæmningerne, og dernæst vil
man kunne paadrage sig Erstatningsansvar, fordi man forringer Værdien af de
Arealer umiddelbart ovenfor Landkanalen, der, førend denne blev anlagt,
havde uhindret Afløb. Hvor Dimensionering for en saa stor Afstrømning efter
Omstændighederne vil medføre uoverkommelige Udgifter, kan man undertiden
stipulere en mindre Maksimalafstrømning, idet man da sikrer sig mod de an-
førte Kalamiteter ved paa passende Steder i Landkanalens Sider at indbygge
Overfald eller Frisluser, der kan træde i ^Funktion som Nødhjælp ved usæd-
vanlig stærk Vandtilstrømning og aflede den Vandmængde, som Landkanalen
ikke formaar at optage, til Grøfter eller Kanaler paa Afvandingsomraadet neden-
for. Men det ligger i Sagens Natur, at det ikke finder Sted, uden at disse Af-
vandingskanaler, hvis Fald som Regel kun er svagt, overfyldes til Skade lor
en stor Del af det afvandede Areal. Ved kunstige Afvandingsanlæg skal det over-
strømmende Vand tilmed pumpes op.