Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Kanalens Beliggenhed i Terrænet er i Hovedsagen paa Forhaand givet.
Man bør altid stræbe at faa den lagt saaledes, at alle Arealer ovenfor kan afvandes
tilstrækkelig dybt til dens normale Vandspejl, et Hensyn, som ofte er blevet til-
sidesat. Hvor det er muligt, sørger man for at vælge Kanallinien saaledes, at
Kanalanlæget kan tilvejebringes dels ved Afgravning dels ved Paafyldning, bedst
V . Tøbrudsafstr.j saaledes at Udligning opnaas. Den
- ----- A, Vecl Afgravningen vundne Fyldmasse
'-i---lægges i saa Fald, hvis den iøvrigt er af
V sp. v. Middelafsir. dertil egnet Beskallenhed, op som et Dige,
Fig. 21 . der begrænser Kanalanlæget indadtil (Fig.
21). Diget profileres og udføres paa samme
Maade som et Aadige (Punkt 23); del bør opføres paa god fast Bund og maa
føres ned igennem eventuelle bløde Lag af Tørv eller Dynd; i modsat Fald ri-
sikerer man, at det skrider under VandpresseL
Hvis en Landvandskanal munder ud i en Recipient med stærkt skiftende
Vandstand, kan det blive nødvendigt at sikre sig mod Højvandes Indtrængen i
Kanalen ved Hjælp af el Sluseanlæg med Stemmeporte eller Højvandsklapper
paa samme Maade som det er beskrevet (Punkt 24—25) for almindelige Af-
vandingskanaler.
19. Lukkede Afvandingsledninger kommer til Anvendelse ved Gennem-
skæring af Højderygge i et Terræn, hvor Anlæg af aabne Jordledninger (Af-
vandingskanaler eller regulerede Vandløb) vilde medføre uforholdsmæssig store
Udgifter til Jordarbejde og Erhvervelse af Areal, eller hvor det paa Grund af sær-
lige Naturforhold, f. Eks. Flydesand, Flydeler eller Sandflugt i en Klitstrækning,
skønnes at ville blive uforholdsmæssig besværligt og kostbart at vedligeholde en
aaben Ledning i fornøden Dybde. Endelig kan Hensynet til en eksisterende eller
planlagt Bebyggelse gøre det ønskeligt at overdække et Vandløb paa en længere
eller kortere Strækning.
Lukkede Afvandingsledninger udføres ved Arbejder af den Størrelse, som fore-
kommei liei i Landet, sædvanlig som Rørledninger af glasserede eller beton-
støbte Mufferør, der nedlægges i en Rendegravning og samles med Hamp, Ler og
Cementmørtel. Sjældnere bruges Betonrør med plan Fod og Falsforbindelser,
der sikres ved Saddelstykker eller lægges paa et gennemgaaende Fundament
af mager Beton, eller store Afvandingsledninger, der støbes paa Stedet af Beton
med eller uden Jernarmering*) mellem passende Forskallinger af Træ eller
Jernblik.
Hvad disse Arbejders Udførelse og de almindeligt benyttede Rørdimensioner
angaar, henvises til, hvad der er meddelt herom under Vejbygning og Kloake-
ring. Ved Alløb fra Mosearealer bør glasserede Rør foretrækkes for Beton rør,
da Betonen kan angribes af Humussyre, og det samme gælder ved Afløb, der
kommer fra svovljernholdige Jordlag, da der heri under visse Forhold kan dan-
nes fri Svolvsyre.
*) Becker & Feilberg: Simple Konstruktioner af armeret Beton. København 1913.