Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
 81 Hvor man vil begynde, og hvor langt man vil gaa med en lukket Ledning, maa til Dels bero paa et Skøn. I mange Tilfælde er det et rent økonomisk Spørgs- maal, saaledes at det blot gælder om at afgøre, hvad der er dyrest pr. løbende Meter, enten den aabne Ledning under passende Hen- syn til Udgifter ved Arealerhvervelse og Vedligeholdelse af Jordskraaninger eller den lukkede Ledning. Lukkede Ledninger afsluttes for begge Ender ved Frontmure, bedst med Vinkelfløje, der kan lede Vandet hen imod Indløbsaabningen og hindre Hvirveldannelser ved Udløbet. Undertiden udstyrer man Frontmuren ved Indløbet med en Rist og et S lam fang, der kan til- bageholde grove Urenheder (Fig. 22). Frontmure, der vender ud imod Havet, støbes undertiden af Beton med Tilsætning af Trass*) (Cement-Trass Beton), f. Eks. i Blandingsforholdet 1 Cement -j- Vs Trass 3 Sand -|- 51 * 11/* Skærver eller Singels, hvorved opnaas, at Betonen bliver tættere og mere modstandsdygtig mod Havvandets Angreb. Lange Ledninger maa af Hensyn til Renholdelse og Eftersyn være tilgængelige gennem N e d g a n g s b r ø n d e, der passende kan anlægges i alle Knækpunkter af Led- ningen og desuden paa lige Strækninger med højst 100 m indbyrdes Afstand. De udføres sædvanlig af Betonringe eller Monierringe af 1 å 1,25 m Diameter, paa samme Maade som beskrevet i Vejbygningen for Kloakbrønde, og afsluttes med et Dæksel af Støbejærn eller Træ. Hvis den lukkede Ledning munder ud direkte Fig. 23. Kassen, naar den lægges i Højde med al- i Havet eller en i Sø under Forhold, hvor det maa skønnes vanskeligt at holde et Udløb i Kystlinien aabent, ud- føres den sidste Del af Ledningen bedst som en til Dels frit liggende Planke- kasse (Plan 5), der bæres af Træpæle og afsluttes et Stykke ude i Havet, sædvanlig saa langt ude, at Bunden i mindeligt forekommende Lavvande, rigeligt er fri af Havbunden (Fig. 23). Hvor der kan blive Tale om Isgang, maa den frit liggende Del al Ledningen beskyttes med solide Skraapæle, der kan bryde Isen, eller ved en Stenkastning. Tilslut- ningen til den øvrige Del af Rørledningen sker i en Nedgangsbrønd paa Strand- kanten ovenfor Højvande. Lukkede Afvandingsledninger dimensioneres efter ganske samme Principper som Afvandingskanaler (Punkt 16); men den Omstændighed, at Strømprofilet ikke som ved disse bestandig vokser under stigende Vandføring, men bliver kon- stant fra det Øjeblik, hvor Ledningen er helt fyldt, gør det vanskeligere at imøde- •) Trass er en porøs Stenart af vulkansk Oprindelse, som brydes i Tyskland og males til Pulver for at anvendes som hydraulisk Tilslag. Se E. Suenson: Byggematerialer. København 1911. § 1223. 11