Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
Hvor man vil begynde, og hvor langt man vil gaa med en lukket Ledning,
maa til Dels bero paa et Skøn. I mange Tilfælde er det et rent økonomisk Spørgs-
maal, saaledes at det blot gælder om at afgøre, hvad der er dyrest pr. løbende
Meter, enten den aabne Ledning under passende Hen-
syn til Udgifter ved Arealerhvervelse og Vedligeholdelse af
Jordskraaninger eller den lukkede Ledning.
Lukkede Ledninger afsluttes for begge Ender ved
Frontmure, bedst med Vinkelfløje, der kan lede Vandet
hen imod Indløbsaabningen og hindre Hvirveldannelser
ved Udløbet. Undertiden udstyrer man Frontmuren ved
Indløbet med en Rist og et S lam fang, der kan til-
bageholde grove Urenheder (Fig. 22). Frontmure, der
vender ud imod Havet, støbes undertiden af Beton med
Tilsætning af Trass*) (Cement-Trass Beton), f. Eks. i
Blandingsforholdet 1 Cement -j- Vs Trass 3 Sand -|-
51 * 11/* Skærver eller Singels, hvorved opnaas, at Betonen
bliver tættere og mere modstandsdygtig mod Havvandets
Angreb.
Lange Ledninger maa af Hensyn til Renholdelse og
Eftersyn være tilgængelige gennem N e d g a n g s b r ø n d e,
der passende kan anlægges i alle Knækpunkter af Led-
ningen og desuden paa lige Strækninger med højst 100 m indbyrdes Afstand.
De udføres sædvanlig af Betonringe eller Monierringe af 1 å 1,25 m Diameter,
paa samme Maade som beskrevet i Vejbygningen for Kloakbrønde, og afsluttes med
et Dæksel af Støbejærn eller Træ. Hvis den lukkede Ledning munder ud direkte
Fig. 23.
Kassen, naar den lægges i Højde med al-
i Havet eller en i Sø under Forhold,
hvor det maa skønnes vanskeligt at
holde et Udløb i Kystlinien aabent, ud-
føres den sidste Del af Ledningen bedst
som en til Dels frit liggende Planke-
kasse (Plan 5), der bæres af Træpæle
og afsluttes et Stykke ude i Havet,
sædvanlig saa langt ude, at Bunden i
mindeligt forekommende Lavvande, rigeligt er fri af Havbunden (Fig. 23). Hvor
der kan blive Tale om Isgang, maa den frit liggende Del al Ledningen beskyttes
med solide Skraapæle, der kan bryde Isen, eller ved en Stenkastning. Tilslut-
ningen til den øvrige Del af Rørledningen sker i en Nedgangsbrønd paa Strand-
kanten ovenfor Højvande.
Lukkede Afvandingsledninger dimensioneres efter ganske samme Principper
som Afvandingskanaler (Punkt 16); men den Omstændighed, at Strømprofilet
ikke som ved disse bestandig vokser under stigende Vandføring, men bliver kon-
stant fra det Øjeblik, hvor Ledningen er helt fyldt, gør det vanskeligere at imøde-
•) Trass er en porøs Stenart af vulkansk Oprindelse, som brydes i Tyskland og males
til Pulver for at anvendes som hydraulisk Tilslag. Se E. Suenson: Byggematerialer.
København 1911. § 1223.
11