Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

93 Grøfter og Afvandingskanaler i Marsklande har imidlertid altid forholdsvis stort Profil, navnlig stor Bredde, fordi Faldet og dermed Vandhastigheden er ringe, og i mange Tilfælde er Hovedafvandingskanalen (»den indre Slusekanal«) saa bred, at den tillige kan gøre Fyldest som Samlebassin. Saaledes tjener Fyldgraven indenfor Diget ved Ribe paa en Gang som indre Slusekanal og Samlebassin. Udenfor hver Lavvandssluse fører en Afvandingskanal (»den ydre Slusekanal«) gennem Forlandet og Wattet ud til Havet. Ved Digeanlæg udenfor Marsken maa Afvandingen af de inddigede Arealer planlægges under særligt Hensyn til Naturforholdene paa Stedet. Sædvanlig vil man ved fri Afstrømning gennem Lavvandssluser kunne holde Vandstanden i Kanalerne paa det inddigede Areal noget lavere end daglig Vande i Recipienten under Forudsætning af, i) at Lavvande i denne indtræder nogenlunde hyppig, 2) at Slusevidden gøres passende stor i Forhold til Afstrømningsmængden, og 3) at Bunden i Slusen lægges passende dybt. I Foraars- og Sommermaanederne har man f. Eks. i »Tuemosen«*) paa Lange- land ved Hjælp af en Lavvandssluse kunnet holde Vandstanden henved 1 ’ under daglig Vande i Havet, og en endnu større Dybde angives i sin Tid at være naaet ved Sluseanlæg paa Lolland ved Nakskov og Kramnitze.**) En meget gunstig Omstændighed i saa Henseende er, at der ved de danske Kyster sædvanlig er et ikke saa ringe Lavvandef) (gennemsnitlig ca. 0,1 m under dagi. V.) i Foraarsmaanederne, hvor den stærkeste Afstrømning sædvanlig finder Sted. I Marts og April forekommer jævnlig Lavvande paa 0,2—0,3 m (sjældnere 0,4 m eller derover), der kan udnyttes ved Afvandingsanlægff); bedst vil dette na- •) »Tidsskrift for Landøkonomi* 1900 Nr. 6. L. Jørgensen: Kulturerne ved Tranekær. **) Den tekniske Forenings Tidsskrift 1877—78, Pag. 41. f) V. H. O. M adsen: De danske Kysters Middelvandstande. Den danske Gradmaaling. Ny Række. Hefte 13. 1914. ft) Det danske meteorologiske Institut har i de sidste ca. 30 Aar foretaget systematiske Observationer af Vandstanden i Havet ved selvregistrerende Maale- apparater paa 10 forskellige Stationer i Danmark ved Kysterne af Nordsøen, Katte- gat, Store Bælt, Sundet og Østersøen. Med Institutets Tilladelse er af Maalingerne fra Stationerne i Frederikshavn og Gedser lor Femaaret 1914 18 uddraget Materiale til nedenstaaende Sammenstilling, der viser den relative Hyppighed af nogle forskellige Vandstande i to Foraarsmaaneder og en Sommermaaned. Tabel XXXII. Gældende for Femaaret 191 4 — 18.____ Station Maaned Relativ Hyppighed af forskellige Vandstande i Procent af Tiden Vandstand i m 4- 0,4 ni -t- 0,2 m 0,0 ni ££ + 0,2 m + 0,4 m Min. Max. Frederikshavn Marts ... 7,4 30,4 68,9 7,1 0,9 -r- 1,03 + 0,65 April.... 2,6 24,4 64,7 8,1 0,2 4-0,63 -|~ 0,52 Gedser August.. Marts ... 0,1 6,4 3,2 24,3 38,0 55,9 17,4 19,6 1,1 5,3 4-0,41 -i-0,84 h o,o/ - 1,07 April.... 1,6 11,2 62,2 5,6 0,7 -i-0,76 F 0,52 — August.. LO 43 22,9 27,9 1,7 4-0,82 (-0,61 (Beregningerne er udført af Ingeniør M. Borch).