Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

92 Her i Landet bliver der kun Tale om Aadiger. De har meget ofte en Krone- bredde paa ca. 1 m og plane Skraaninger med Anlæg henholdsvis 1,5 imod Land og 2 å 3 imod Aaen. De anbringes bedst med den udvendige Skraaningsfod i Højvande nogen Afstand, f. Eks. 1 å 2 m, fra Aabred- ^en’ C^e^S Hensyn til Digets Sikkerhed, dels for at opnaa et stort Strømprofil i Vandløbet ved Højvande. Af Vigtighed er, at Diget ‘ " opføres paa god fast Bund, saa at der rig. «52. * ikke siverVand neden under det. Hvis den faste Bund ligger dybt, vil man af Bekostningshensyn maaske nøjes med at føre en bred Grøft ned til fast Bund, stampe den fuld af god Digefyld og opføre Diget umiddelbart derover (Fig. 32). Digekronen er almindeligvis ikke vandret som paa et Havdige, men har Fald i Vandløbets Længderetning. Herved er at bemærke, at man ved Inddigning at et Vandløb næsten altid indsnævret Strømprofilet under stor Vandføring, og det giver atter Anledning til Opstuvning af Vandspejlet, idet der forbruges mere Fald ved Vandets Bevægelse i det snævre Løb end tidligere, da Vandstrømmen kunde brede sig til begge Sider. Man kan derfor ikke nøjes med at fastsætte Digehøjden i Forhold til den højeste iagttagne Vandstand i Vand- løbet før I n d d i g n i n g en, men maa konstruere Stuvningskur ven, svarende til det nye indsnævrede Profil, ved Anvendelse af Formlerne (13) og (14) fra Punkt til Punkt, som omtalt for Afvandingskanaler, og fastsætte Digehøjden i Forhold dertil. Den maksimale Vandføring maa stipuleres rigeligt, sædvanlig ikke mindre end 1—2 1/s pr. ha afVandløbets Opland (Punkt 11), og Digekronens Højde over højeste Vandspejl bør mindst være 0,3 å 0,5 m. Aadiger beskyttes sædvanlig ved Belægning med Græstørv eller med Muld- jord, hvori der saas Græs. Stenbeklædning vil kun undtagelsesvis være nødvendig. 24. Afvanding af inddigede Arealer kan foregaa ved fri Afstrøm- ning, saafremt det inddigede Areal har fornøden Højde over daglig Vande i Recipienten eller over normal Flod, hvor der er Tidevandsbevægelse. Gennem Diget føres i saa Fald en eller liere »Lavvandssluser«, som holdes aabne ved Lavvande, men lukkes under indtrædende Højvande ved Hjælp af Stigbord eller automatiske Lukkeindretninger (Punkt 25). For Marskens Vedkommende viser Erfaring, at man kan opnaa en tilfreds- stillende Afvanding ved fri Afstrømning gennem Lavvandssluser, naar det paa- gældende inddigede Areal ligger mindst 0,5 å 0,7 m over daglig Flod (den al- mindelige Marskhøjde). Men den Omstændighed, at Afstrømningen foregaar diskontinuerligt, gør det ønskeligt, at man indenfor hver Sluse har et Samle- bassin, der kan tjene som Regulator for Afstrømningen ved at optage det fra Afvandingsomraadet tilstrømmende Vand under Flod, naar Slusen er lukket, og afgive det under Ebbe. Hvor en saadan Regulator mangler og ikke godt kan skaffes, nødes man til at dimensionere Afvandingskanalerne paa det inddigede Areal væsentlig rigeligere end ellers, fordi de kun kan regnes at fungere paa den Tid af Døgnet, hvor Slusen er aaben.