Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
O
□D
Traadtykkelsen paa en saadan Maade, at Traaden ikke hin-
dres i at forkorte sig. Man forlanger i Regelen, at Traaden
skal kunne taale 14 Snoninger.
98. Søm, Spiger, Stifter og Skruer. Søm kan være
smedede og er da i Regelen fremstillede af Svejsejærn eller
meget blødt Staal. De udmærker sig ved stor Sejghed og
Styrke, men kan undertiden være vanskelige at slaa i, fordi
de er tilbøjelige til at bøje sig under Hammerslagene; des-
uden er de ret dyre. For smedede Søm kan man udtrykke
Holdkraften ved
P = a (6 + t} Z,
hvor b er Bredden, t Tykkelsen af Sømmet, l den Længde
af Sømmet, der sidder i Træet, udtrykt i cm, og a en Kon-
stant, der er for
Endetræ Sidetræ
Naaletræ.......... 41 62
Bøg............... 66 99
Eg................ 77 115
Hvidbøg........... 82 123
Af denne Formel faas Holdkraften i kg.
Traadstifter er de hyppigst anvendte, fordi de er langt
billigere end de smedede Søm. De fremstilles af firkantet
Traad i særlige Maskiner, der forsyner dem med Hoved og
Spids, og som kan fremstille 3000—20 000 Søm pr. Time
efter Størrelsen. De faas i Længder paa 5 250 mm og med
0,5__10 mm Tykkelse. De mindre kan kun faas runde, me-
dens de større faas baade runde og firkantede. De smaa
Fig. 44.
kaldes saa
Søm (under 25 mm) kaldes Stifter, medens de
meget store kaldes Spiger. Til Fastsømning
af Bræder, hvor man ikke ønsker, at se Søm-
hovederne, bruger man „Dykker“, der mangler
Hoved, og som drives lidt ned under Træets
Overflade, hvorefter Hullet dækkes med Kit.
Skruer har enten Gevind for Metal og kaldes
da'Jærnskruer (Fig. 44), eller for Træ og
Træ- eller Holzskruer (Fig. 45). De har