Materiallære For Bygningsteknikere

.... .... — 99 - enten et halvkugleformet Hoved (halv- ________ _________ runde Skruer) eller et keglestubformet Hoved med Spidsen nedad mod Skruen (undersænkede Skruer). De fremstilles Fig- 45 • paa automatiske Maskiner i store Mængder og er derfor meget billige. Jærnskruerne fremstilles i Regelen efter engelsk Maal med Withworths Gevind. Holzskruerne gaar i Handelen efter Numre, og hvert Nummer faas i forskellige Længder. 99. Bolte adskiller sig fra Skruerne ved at være for- synede med Møtrikker. De faas i mange forskellige Størrel- ser og Former, af hvilke her kun skal omtales: Bolte med sekskantet Hoved og Møtrik (Fig. 46). Diametren angives som Regel i en- gelske Tommer, da Boltene i Almin- / — ---. delighed er forsynede med Withworths I 4 iTTl t Gevind. Længden angives ved Afstan- (——1-------------p den fra Boltens Hoved til Enden, og i____i ___ da Møtrikkens Højde er lig Bolte- Fig. 46 diametren, maa man huske at gøre Bolten saa meget længere end den Dimension, den skal spænde over. Brædebolte er beregnede til Sammenspænding af Træ. kor at Bolten ikke skal dreje sig rundt, er dens Skaft fir- kantet paa et Stykke nærmest Ho- vedet (Fig. 47). Møtrikken er som oftest firkantet, og der anbringes en Spændeskive under den, for at man ikke skal ødelægge Træet ved Mø- trikkens Drejning. Franske Skruer eller Træskruebolte er store Skruer med fir- eller sekskantet Hoved og Træskruegevind. De bruges til Samling af Træ, hvor man ikke vil eller kan be- nytte gennemgaaende Bolte med Møtrik. Støbejærnsrør. 100. Støbejærnsrør findes baade som Mufferør og Flangerør. 7*