Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 106 —
Beskyttelse for Jærnet, idet Kobberlaget baade hæfter godt
til Jærnet og er tæt, naar det ikke er alt for tyndt.
111. Fornikling udføres sædvanlig ad galvanisk Vej.
Den beskytter Jærnet udmærket, i Særdeleshed hvis Jærnet
forkobres inden Forniklingen. Nikkel hæfter nemlig bedre til
Kobber end til Jærn.
112. Emaillering udføres med en letsmeltelig glasagtig
Masse, en Emaille, hvis Hovedmasse bestaar af Kiselsyre,
Alkalier, Aluminiumilte og Kalk, men som tillige sædvanlig
indeholder farvende Metalilter, der tilsættes, fordi de giver
Emaillen særlige Brugsegenskaber. Hovedmassen fremstilles
af Stoffer som kalcineret Soda, Kvarts, Feldspat, Flusspat,
Kryolit og lign. Hvormange af disse Stoffer, der indgaar i en
Emaille, og i hvor stor Mængde de indgaar, lader sig som
Regel ikke angive, da en Emailles Sammensætning sædvanlig
betragtes som en Fabrikshemmelighed, og en kemisk Analyse
f. Eks. ikke kan angive, om Kiselsyreindholdet stammer fra
Kvarts eller Feldspat. Metalilterne virker regulerende paa
Emaillens Smeltepunkt samtidig med, at de er dens farvende
Bestanddel. En Tilsætning af Koboltilte farver saaledes
Emaillen blaa, medens en Tilsætning af Tinsyre (Tinaske)
gør Emaillen uigennemsigtig hvid.
Emaille fremstilles ved Sammensmeltning af Bestand-
delene, hvorefter den smeltede Masse hældes ud i Vand.
Derved størkner den til Smaakorn (den granuleres) og bliver
saa skør, at den let lader sig finmale. Finmalingen sker med
Vand i Kværne eller Kuglemøller. Den finmalede Emaille-
vælling paaføres Jærngenstandene, som derpaa henstilles til
Tørring. Efter Tørring fastbrændes Emaillen, idet man op-
heder Genstandene til lys Rødglødhede i lukkede Ovne.
Man bruger i Regelen to Slags Emaille, nemlig en saakaldt
„ Grundmasse “, der ingen farvende Metalilter indeholder,
og en „Dækmasse", der indeholder Metalilterne og derfor
har et lavere Smeltepunkt end Grundmassen. Ved Emaillering
efter denne Metode fastbrænder man Grundmassen ved en
Temperatur, der ligger lidt under dens Smeltepunkt; derefter
paaføres Dækmassen, der bringes til at smelte ovenpaa den