ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
— 107 — fastbrændte Grundmasse. Denne Fremgangsmaade er særlig nødvendig ved Emaillering af Støbejærnsgenstande idet Metal- ilterne ellers ilter det glødende Støbejærns Kulstof under Kuliltedannelse, saa at der opstaar Blærer i Emaillelaget. En god Emaille yder en fortrinlig Beskyttelse-mod Rust- angreb. Den angribes hverken af Madvarer, syreholdigt Vand eller Ammoniakdampe. For at en Emaillering skal være holdbar, maa Emaillen være sammensat saaledes, at den ved Opvarmning og Afkøling udvider og sammentrækker sig lige saa meget som Jærnet. I modsat Fald vil Emaillelaget nemlig revne og ødelægges. 113. Overtræk med Jærnmellemilte udføres paa flere Maader. De forskellige Metoder gaar ud paa at omdanne Jærnets Overflade til Jærnmellemilte, Fe3O4, altsaa at frem- kalde en kunstig Glødskal. Man leder saaledes overhedet Damp af ca. 280° C. ind i et Rum til Jærn, der er opvarmet til ca. 550° C. Vanddampen ilter da det glødende Jærn til Jærnmellemilte. Man kan ogsaa lede Kulilte ind i et Rum til glødende Jærn, hvis Overflade i Forvejen er omdannet til Rust. Kulilten vil da reducere den glødende Rust til Jærnmellemilte. Et Lag af Jærnmellemilte beskytter godt mod Rust, hvis det er fuldstændig ensartet og sammenhængende. Jærnmel- lemiltelaget kan imidlertid let beskadiges, da det er ret skørt og sprødt, og da Jærnmellemilte er elektronegativt i Forhold til Jærn, vil Jærnet hurtig ruste paa alle de Steder, hvor Jærnmellemiltelaget er beskadiget. Metoden anvendes mest overfor Smaating. 114. Fernisering udføres med Linoliefernis, der paa- føres i et ret tyndt Lag. Fernislaget optager Ilt fra Luften og „tørrer“ derved til en gennemsigtig, elastisk Hinde. En god Fernis bør ikke være klæbrig et Døgn efter Paasmø- ringen, paa den anden Side maa den heller ikke være alt for hurtigtørrende, thi derved forringes dens Holdbarhed. Det tørrede Fernislag taaler godt de Udvidelser og Sammen- trækninger, Jærnet faar paa Grund af Temperatursvingninger; derimod er det ikke vandtæt. En Fernisering er derfor ikke