Materiallære For Bygningsteknikere

— 120 et „Nøgle£- (e), hvorefter der dannes en Cellevæg i den oprindelige Celles Midte (f), og Cellen er da blevet til to. Efterhaanden som Cellen bliver ældre, forandres den efter den Virksomhed, den skal udføre, og der opstaar paa den Maade forskellige Celleformer, der hver har sine karakte- ristiske Egenskaber. De Celleformer, der findes i Veddet, er Vedceller, Kar, Trakeider, Vedparenkymceller og Marvstraaleceller. 135. Vedcellerne (Fig. 52) er lange, tykvæggede og til- spidsede i begge Ender. Hulrummet er kun lille. Længden er som oftest 0,5—1 mm, men de kan naa en Længde paa flere mm. De er forsynede med spalteformede, fine Porer og har i Regelen polygonalt Tværsnit, fordi de ved deres ind- Fig. 52. byrdes Tryk har kilet sig ind mellem hverandre. De udgør Hovedmassen af Løvtræernes Ved, hvorimod de ikke findes hos Naaletræerne. Vedcellerne er døde Celler, der kun indeholder Luft og Vand. Deres Bestemmelse er at afstive Planten, og deres Længderetning er sammenfaldende med Plantens (Stammens eller Grenens). De er som nævnt stærkt indkilede mellem hverandre, og Enderne er undertiden savtakkede eller forsynede med Kroge for at hage sig bedre fast. 136. Karrene (Fig. 53) findes ligeledes kun hos Løv- træerne. Det er lange Rør af undertiden flere Meters Længde Bog med saa stor Lysning, at de ofte kan iagttages med det blotte Øje, f. Eks. i Ege- træ. De er dannede ved Sammensmeltning p af lodret over hinanden stillede Celler, idet de vandrette Cellevægge har opløst sig. De har tykke, stærkt forveddede Vægge, i hvilke Fig. 53 . 6er findes vandrette Porer p. Længdesnit i et Kar. TZ- tt 11 i * ab Reet af den opie- Karrene er Vanaledningsorganer, ste Cellevæg, p Poi e. jer dannes i Regelen flest og størst Kar i Foraarstiden, naar der skal transporteres den største Vand- mængde. Efter et vist Antal Aars Forløb ophører de at