Materiallære For Bygningsteknikere

 — 121 — fungere som Vandledningsorganer. De bliver luftfyldte og tjener kun som Styrkevæv. Undertiden fyldes de ogsaa med Vedmasse eller andre Stoffer. 137. TrakeTder (Vandrørsceller) (Fig. 54) findes for- holdsvis sjældent hos Løvtræerne, hvorimod de udgør Hoved- massen af Naaletræernes Ved. De er ligesom Kar- cellerne stillede lodret over hinanden, men adskiller sig fra Karrene ved, at Endevæggen ikke er opløst, men forsynet med Porer. Porerne i to Naboceller er adskilt ved en tynd Hinde. Hos Løvtræerne er Trakeiderne korte, hvorimod de hos Naaletræerne kan blive 4—5 mm lange, og de er her ordnede meget regelmæssigt, hvad der er Aarsag til Naale- p.o. træernes lette Kløvelighed. De er ligesom Karrene døde Organer, der kun tjener til Vandledning og Afstivning. 138. Vedparenkymcellerne er — i Modsætning til de ovenfor beskrevne — levende Celler, der deltager i Plan- tens Livsfunktioner. De er som oftest tyndvæggede og af- grænsede i alle Retninger. Parenkymet tjener bl. a. til Opbevaring af Reservenæring, og det er derfor ofte stivelsesfyldt. Vedparenkymcellerne findes overalt i Løv- træerne og er Veddets svageste Del; de lejrer sig navnlig omkring Karrene, der tit er helt omgivne med et Lag Paren- kymceller. De er meget smaa; Længden er omtrent 0,i mm, Tykkelsen 0,015—0,02 mm. 139. Marvstraalecellerne ligner Vedparenkymcellerne. De tjener ligeledes til Reservenæringsoplag, men adskiller sig fra de foregaaende ved at have deres største Udstræk- ning vinkelret paa Stammens eller Grenens Længderetning (vandret). 140. Veddets Bygning. Veddet er nu opbygget af disse ovenfor omtalte Elementer, men deres indbyrdes Forhold kan være meget forskelligt, hvad der atter medfører forskellige Egenskaber hos de forskellige Vedsorter. Fig. 55 viser et kileformet Stykke af en Træstamme, paa hvilket man ske- matisk ser den sædvanlige Opbygning af Veddet. Inderst ligger Marven m. Den er i Regelen af cirkulært Tværsnit, ■