Materiallære For Bygningsteknikere

— 129 — Tilbøjelighed til at vride sig i samme Retning, og der fore- kommer saavel Højre- som Venstrevridning; men Vridningen kan undertiden skifte Retning paa det samme Træ. Unge Fyr- og Granstammer er i Regelen vredne fra venstre til højre; men Vridningen kan med Alderen slaa over til den modsatte Retning. Saadant Træ er næsten ukløveligt; thi de skiftende Retninger paa Fibrene vil frembringe en meget kompliceret Kløvningsflade. Aarsagen til vreden Vækst kan ikke angives. Den nedsætter Værdien betydeligt; thi Træet kan ikke opskæres uden at skæres „over Spaan“. Det har ringe Styrke og vil altid kaste sig og blive vindskævt. 149. Masret Vækst (Fig. 56). Denne fremkommer, naai Aarringene har et meget bølgeformet og uregelmæssigt Forløb. Den skyldes særlige Forhold ved Væksten og fore- kommer navnlig ved Rodved. Masret Vækst gør Veddet ukløveligt; men det anvendes i udstrakt Grad til Finer paa Grund af sin ejendommelige Tegning. En særlig Form for masret Vækst er det saakaldte „ Fugleøjetræ“, der navnlig forekommer hos Ahorn. Den skyldes talrige smaa, ikke udviklede Knopper og giver Træet et ejendommeligt Udseende. Det anvendes til Finer. 150. Knastdannelse kan egentlig ikke komme ind under Begrebet Vækstfejl, da der altid findes Knaster i normalt Ved; men de kan optræde i saa stort Antal eller paa en saadan Maade, at Veddets Brugbarhed væsentlig forringes derved. Knastet et Grenrester, der findes inde i Stammen. Alle normale Grene har deres Udspring fra Stammens Marv, og naar Grenen vokser, vil den danne en kegleformig Ved- masse, der er i organisk Forbindelse med Stammens Ved. Jo langsommere Grenen vokser i Forhold til Stammen, desto slankere bliver Keglen, og desto mindre afviger Stammens Fibre fra den rette Linie. Hos Naaletræerne er Grenene i Re- gelen tynde, og Knasterne er derfor som oftest smaa, medens de hos Løvtræerne kan være meget store. Efterhaanden som Træet vokser, mister det de nedre Grene, og hvis disse fjer- 9