Materiallære For Bygningsteknikere

— 130 — nes, medens de er levende, vil Træet lukke det derved op- staaede Saar med Celler, saaledes at Knasten stadig er i organisk Forbindelse med Stammen. Saadanne Knaster kaldes „levende" i Modsætning til de „døde" Knaster, der op- staar, naar Grenen gaar ud og raadner bort. Medens Gren- stumpen nemlig raadner bort, vokser Stammen i Tykkelse og omgiver den raadne Grenstump; men dennes yderste Del kommer ikke i Forbindelse med Stammens Ved. Det af- hænger nu af Træsorten, hvorledes Forholdene former sig. Hos nogle Træsorter, f. Eks. Eg og Bøg, vedbliver Knastens nederste Del at vokse, indtil den døde Del — iøvrigt ret hurtigt — falder af, hvorefter Saaret lukker sig ved Over- voksning. Hos Gran vil de stærkt harpiksholdige Grene holde sig meget længe, saa man der træffer særlig lange døde Knaster. De levende Knaster formindsker Spalteligheden og van- skeliggør Bearbejdelsen; men naar de ikke optræder i særlig stor Mængde eller er særlig uheldigt grupperede, svækker de ikke Styrken i væsentlig Grad. Derimod maa de døde Knaster altid betragtes som skadelige. De kan undertiden forekomme som raadne Pletter i Træet, men selv om de er friske, besværliggør de Bearbejdelsen ved deres Haardhed, og de er tilbøjelige til at gaa løse eller falde ud, fordi de svinder stærkere end Veddet ved Udtørring og ved Terpen- tinens Fordampning. Desuden formindsker de Bæreevnen hos Bræder, og i denne Henseende er Kantknaster særlig farlige, naar Bræderne anvendes paa Højkant. Endelig svinder de anderledes end det øvrige Ved, og de kan derfor virke forstyrrende f. Eks. under Finer paa Møbler. 151. Marvskøre (Kærnekløft, Kærneridser) er radiale Spalter, der udgaar fra Marven og i en eller flere Retninger strækker sig udad. Man kender ikke bestemt Aarsagen til denne Fejl, der navnlig optræder i den nedre Del af ældre Træer. Man antager, at den skyldes stærk Udtørring af de indre Dele, hvorved der opstaar Spændinger i dem, og disse kan ved Fældningen give Anledning til Revner. Hvis der