Materiallære For Bygningsteknikere

______ . ____________________________________________________________________________ - 133 — Kærnestoffer, Reservenæring, Harpiks o. s. v., og alle disse Forhold har stor Betydning for Træets Brugbarhed. Paa den anden Side medfører det, at man ikke kan angive Vægtfylden med bestemte Tal som f. Eks. ved Metallerne. De nedenfor angivne Tal maa derfor kun betragtes som omtrentlige. 157. Den gennemsnitlige Vægtfylde af de forskellige Træsorter i lufttør Tilstand kan sættes til: Pokkenholt................... l,30 I Ibenholt...................... 1,M f “eget tunge..................... Palisander .................. Pitch-pine................... Hvidbøg.................... Teak....................... ......................... Mahogni.................... Eg........................... Ask........................ Rødbøg ..................... O o o Ol Ciooaoaocot-M.t^r'- o' ö o' ö' ö' o' o' o' tunge Nøddetræ.................. Ahorn..................... Pæretræ ................... Elm....................... Lærk...................... Birk....................... o c© co eo o o CO CO cø CO CO o~ o' o' o' o o” middeltunge Fyr __....................... Gran...................... Poppel..................... o p p Z- X- ci en to lette 158. Med Hensyn til Vægtfyldens Variation for samme Træsort kan man i Almindelighed sige: Vægtfylden af Efteraarsved er større end Vægtfylden af Foraarsved. Kærnens Vægtfylde er større end Splintens, Stammens større end Rodveddets. Naaletræerne er i Regelen lettere end Løvtræerne, haarde Træsorter i Regelen tungere end bløde.