Materiallære For Bygningsteknikere

— 134 — Vægtfylden af Træ kan let bestemmes ved at lade et med Linolie svagt indfedtet prismatisk Træstykke svømme i Vand i et snævert Cylinderglas. Hvis det synker 1/n af Længden, er Vægtfylden 1/n. 159. Farven. Det er allerede nævnet ovenfor, at Veddet kan optræde mere eller mindre stærkt farvet, og at Kærnen ofte er rød eller brun. Tørt Træ er tit mørkere end nyfældet. Efteraarsveddets Farve afviger i Regelen fra Foraarsveddets; det er f. Eks mørkere hos Fyr og lysere hos Eg end For- aarsveddet. Naar Træet opskæres til Bræder, vil der af denne Grund vise sig „Aarer“ i Veddet. Marvstraalerne kan lige- ledes optræde med lysere eller mørkere Farver end det øv- rige Ved, f. Eks. hos Eg og Bøg. Som Regel er Farven ret ensartet selv paa større Flader, men kan dog ogsaa variere stærkt, f. Eks. ved Valnøddetræ. Den kan forandres med Aarene, idet den bleges af Sollyset (Mahogni) eller bliver mørkere (Eg). Naaletræ kan af Vejrliget faa et mørkt indtil sort Udseende. Farven er af stor Betydning for Træets Anvendelse, navnlig til Møbler og lign., og herpaa beror bl. a. Træets Anvendelse til „ Indlægning “ (Intarsia). Af denne Grund farver man ofte Træet ad kunstig Vej ved Bejdsning, hvor- om senere. 160. Træets Ledningsevne for Varme, Elektricitet, og Lyd er af Betydning ved talrige Anvendelser. I tør Til- stand er Træ en meget slet Varmeleder, og det anvendes derfor til Haandtag og lign. Jo fugtigere det er, desto bedre leder det Varmen. Det er en god Leder overfor Lyd, navnlig i sin Længde- retning, og man kan ofte prøve en Stammes Godhed ved at lade banke paa den ene Ende, medens man lægger Øret til den anden. Sundt Træ gengiver da Lyden skarpt og klart, medens Fejl i det indre giver sig til Kende ved en dump Lyd. Helt tørt Træ virker isolerende for Elektricitet; men da Træet let opsuger Fugtighed og derved bliver ledende, maa