Materiallære For Bygningsteknikere

— 135 — det imprægneres f. Eks. med Paraffin, hvis det skal bruges til Isolering. 161. Veddets Vandindhold og dettes Betydning for Anvendelsen. I friskfældet Træ findes omtrent 50 °/o Vand, der dels findes i Cellernes Hulrum og dels — og navnlig — opsuget i Cellevæggen. Heraf afgives en Del ved Lufttørring, saa at det lufttørre Ved indeholder 10—20 %. Ved kunstig Udtørring kan Vandindholdet drives endnu længere ned, til 4—5 °/0. Ved Udtørringen fordamper først det Vand, der findes i Cellernes Hulrum, og derpaa det, der er optaget i deres Vægge. Under Udtørringen svinder Træet, ikke blot i Vægt, men ogsaa i Rumfang, og dette sidste skyldes navnlig Fordamp- ningen af Vandet i Cellevæggene. Da Vandmængden her maa være proportional med Vedmassen, vil stærkt forveddet Træ svinde mere end svagt forveddet. Saaledes vil Efteraars- ved svinde stærkere end Foraarsved. Kærnen svinder mindre end Splinten, fordi Cellernes Vægge her allerede er udfyldte med Kærnestoffer. De forskellige Træsorter tørres ikke alle lige hurtigt. Jo fastere og tættere Veddet er, desto langsommere tørres det. Splinten tørres hurtigere end Kærnen, Rødgran hurtigere end Ædelgran. Under Udtørringen svinder Vægten langt stærkere end Rumfanget. Rumfangssvindet er ikke lige stærkt i alle Retninger. Det er mindst i Længderetningen (ca. 0u °/0), størst efter Omkredsen, hvor det er 3—8 %. Efter Radius er Svindet 2—7 %. Svindet efter Omkredsen er omtrent 1,5 Gange Svin- det efter Radius. Rumfanget svinder 5—14 %. Som Følge af Svindets forskellige Størrelse i de forskellige Retninger, vil Træet under Udtørringen forandre sin Form og „kaste sig“ eller revne. Runde Stammer vil revne udefra efter Radius, fordi de svinder stærkest efter Periferien. Bjælker revner midt i Sidefladerne, hvor Aarringene ikke er over- skaarne, fordi de som Følge heraf ikke kan svinde uden at revne (Fig. 59). En tynd Plade kan hvælve sig op som et Skjold af samme Grund (Fig. 60).