Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 135 —
det imprægneres f. Eks. med Paraffin, hvis det skal bruges
til Isolering.
161. Veddets Vandindhold og dettes Betydning for
Anvendelsen. I friskfældet Træ findes omtrent 50 °/o Vand,
der dels findes i Cellernes Hulrum og dels — og navnlig —
opsuget i Cellevæggen. Heraf afgives en Del ved Lufttørring,
saa at det lufttørre Ved indeholder 10—20 %. Ved kunstig
Udtørring kan Vandindholdet drives endnu længere ned, til
4—5 °/0. Ved Udtørringen fordamper først det Vand, der
findes i Cellernes Hulrum, og derpaa det, der er optaget i
deres Vægge.
Under Udtørringen svinder Træet, ikke blot i Vægt, men
ogsaa i Rumfang, og dette sidste skyldes navnlig Fordamp-
ningen af Vandet i Cellevæggene. Da Vandmængden her
maa være proportional med Vedmassen, vil stærkt forveddet
Træ svinde mere end svagt forveddet. Saaledes vil Efteraars-
ved svinde stærkere end Foraarsved. Kærnen svinder mindre
end Splinten, fordi Cellernes Vægge her allerede er udfyldte
med Kærnestoffer.
De forskellige Træsorter tørres ikke alle lige hurtigt. Jo
fastere og tættere Veddet er, desto langsommere tørres det.
Splinten tørres hurtigere end Kærnen, Rødgran hurtigere end
Ædelgran. Under Udtørringen svinder Vægten langt stærkere
end Rumfanget.
Rumfangssvindet er ikke lige stærkt i alle Retninger.
Det er mindst i Længderetningen (ca. 0u °/0), størst efter
Omkredsen, hvor det er 3—8 %. Efter Radius er Svindet
2—7 %. Svindet efter Omkredsen er omtrent 1,5 Gange Svin-
det efter Radius. Rumfanget svinder 5—14 %. Som Følge
af Svindets forskellige Størrelse i de forskellige Retninger,
vil Træet under Udtørringen forandre sin Form og „kaste
sig“ eller revne. Runde Stammer vil revne udefra efter
Radius, fordi de svinder stærkest efter Periferien. Bjælker
revner midt i Sidefladerne, hvor Aarringene ikke er over-
skaarne, fordi de som Følge heraf ikke kan svinde uden at
revne (Fig. 59). En tynd Plade kan hvælve sig op som et
Skjold af samme Grund (Fig. 60).