Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 136 -
Træet revner stærkest ved Enderne, fordi Vandet fordam-
mer hurtigst fra Endefladerne.
Man kan paa forskellig Maade i nogen Grad modvirke
denne Revnedannelse. Man kan f. Eks. overklistre Stammens
Ender med Papir for at mod-
virke en for hurtig Udtørring
af disse. Træ, der afbarkes før
Fældningen, revner mindre end
fældet, uafbarket Træ. Træ, der
udkløves før Tørringen, revner
mindre end hele Stammestyk-
ker. Marvbræder af Kærne-
træer bør befries for Splinten,
da denne kan flække dem ved
sin Udtørring, fordi den svinder
stærkere efter Længden end
Fig. 59. Kærnen.
Form fo randringerne ved
Svindet viser sig dels ved, at Tværsnittet forandrer sin Form
(kvadratiske og cirkulære Tværsnit bliver aflange), og dels
ved, at Træet krummer sig, „kaster sig“. Naar en fugtig
Stamme opskæres i Bræder, vil disse svinde ved Udtørringen,
som antydet i Fig. 61.
Marvbrættet bliver tyn-
dere ved Kanterne, og
de andre Bræder vil
krumme sig bort fra
Marvsiden, fordi de svin-
der stærkest efter Peri-
ferien. Bræder, der ud-
skæres af vredent Træ, Fig. 60.
vil trække sig vindskæve.
Ved Træets Anvendelse maa man have sin Opmærksom-
hed henvendt paa disse Forhold. Gulvbræder bør f. Eks.
være smalle og lægges med Kærnesiden opefter. Træsøjler
bør være af Heltømmer, da de ellers kan trække sig krumme.