Materiallære For Bygningsteknikere

— 138 — Veddet er ofte lidt lettere at bearbejde, naar det er noget fugtigt, end naar det er helt tørt. Man maa passe, at Veddets Fugtighedsgrad svarer til Anvendelsen. Træ til Snedkerarbejde maa være mere tørt end Træ til Bjælker og Forskalling. Tømmer, der skal ind- sættes i Bindingsværk, maa være særlig tørt, da Træet ellers svinder fra de murede Felter. Tøndestaver til Vandbeholdere skal ligeledes være meget tørre; thi naar Beholderen fyldes, skal Staverne udvide sig og tætte Fugerne. 162. Veddets Haardhed. Herved forstaar man den Modstand, Veddet yder mod et fremmed Legemes Indtrængen. Haardheden er meget variabel. For de forskellige Træsorter er den nogenlunde proportional med Vægtfylden under iøvrigt lige Forhold. Hos nogle Træsorter, f. Eks. Teak, er Haard- heden yderligere forøget ved Aflejring af mineralske Stoffer i Cellevæggene. Indenfor samme Træsort varierer Haardheden navnlig med Fugtigheden. Jo mere tørt Træet er, desto haardere er det. Efteraarsved er haardere end Foraarsved. Sandblæser man et Stykke Endetræ, vil Efteraarsveddet derfor vise sig som ophøjede Kamme. Endetræ staar sig derfor bedre mod Slid end Sidetræ (Træbrolægning). Haardheden spiller naturligvis en Rolle ved Anvendelsen. Træ, der skal poleres, bør være haardt for at beholde Poli- turen. Til Slidbræder paa Trapper bør bruges haardt Træ, der helst maa være udskaaret med radielle Snit (Spejltræ). Skærebrætter bør være bløde (Lind), for at Kniven let kan gaa ned i dem; det samme gælder Tegnebrætter. Træ til Spunse bør ligeledes være blødt, saa det let lader sig trykke. 163. Veddets Spaltelighed har størst Betydning for Til- dannelsen og kun ringere for Anvendelsen. Ved letspalteligt Ved förstaas saadant, der spalter med en jævn, glat Flade, som kun behøver ringe Efterbearbejdning. Træet lader sig kun spalte i to Retninger, nemlig efter et kordalt og et radielt Snit; derimod er det uspalteligt vinkelret paa Fibrene.