Materiallære For Bygningsteknikere

- 139 — Det spalter lettest efter Radius, fordi Marvstraalerne letter Spaltningen. En regelmæssig Vækst med regelmæssigt For- løb af Fibrene og faa Knaster begunstiger Spalteligheden. Bløde Træsorter spalter lettere end haardere; Splinten spalter lettere end Kærnen, og Rodved er uspalteligt. Udspaltning anvendes navnlig ved Fremstilling af Tøndestaver, Tagspaan, Aarer, Vogntræ o. s. v. Ved Træets Anvendelse er Spalteligheden nærmest en uheldig Egenskab, idet letspalteligt Træ kun daarligt modstaar Forskydningsspændinger og let faar „Svindrevner“ ved Ud- tørringen. Spalteligheden er ogsaa Aarsag til, at man maa „bore for“ for Søm. 164. Veddets Styrke. Paa Grund af Træets uhomo- gene Karakter er dets Forhold overfor ydre Paavirkninger meget uensartet, og man er ikke i Stand til at angive bestemte Talværdier som f. Eks. ved Metallerne. Af denne Grund bliver ogsaa Forsøg over Træets Styrke- og Elasticitetsfor- hold langt mindre sammenlignelige og værdifulde. Af de mange Forhold, der paavirker Styrken, skal her anføres: 165. Veddets indre Bygning, d. v. s. Forholdet mellem Efteraarsved og Foraarsved. Det første er langt det stærke- ste, og Træ med meget Efteraarsved er derfor stærkest. Langsomt vokset Træ er i Regelen stærkere end hurtigt vokset, Kærnetræ stærkere end Splinttræ. 166. Veddets Fugtighedsgrad er ogsaa af Vigtighed Styrken er større hos tørt end hos fugtigt Ved, og man kan paaregne, at Trykstyrken er dobbelt saa stor hos tørt som hos vandmættet Træ. Det er derfor nødvendigt, at man ved Styrkeprøver arbejder med Træ med samme Vandind- hold, i Regelen, 12 a 15 %. Man kan i Almindelighed paaregne, at Styrken er pro- portional med Vægtfylden for samme Fugtighedsgrad. For Naaletræ angiver Bauschinger, at Trykstyrken i kg/cm2 er Bt = 1000 f 4- 100, hvor f er Træets Vægtfylde ved 15 °/o Fugtighed.