Materiallære For Bygningsteknikere

— 140 — 167. Paavirkningsmaaden. Træ har forskellig Mod- standsevne overfor de forskellige Paavirkningsmaader. Det er stærkest overfor Træk, for hvilket Styrken er 2-3 Gange saa stor som for Tryk. Mindst er Styrken overfor Forskyd- ning parallelt med Fibrene. Som Tilnærmelse kan man efter Suenson regne, at: Trækstyrken = 2,75 X Trykstyrken. Bøjningsstyrken = 1?75 X Trykstyrken Forskydning Fibrene = O,25 X Trykstyrken. Angaaende Trykstyrken henvises til nedenstaaaende Afsnit om „Forsøg og Prøver med Træ“. 168. Træets Vækstfejl og Opskæring er naturligvis af allerstørste Betydning for Styrken. Saaledes nedsætter Kna- ster Trækstyrken i meget høj Grad og ligeledes Bøjnings- styrken, naar de findes i den strakte Side. Derimod har de ingen Indflydelse paa Trykstyrken. Knaster gør natur- ligvis størst Skade, naar de findes i de yderste Fibre, idet de nedsætter det nyttige Areal lige saa meget, som hvis der var skaaret et Flak i det. Dette Forhold maa man have Opmærksomheden henvendt paa, naar Bræder bruges paa Højkant, f. Eks. Ridebræder paa Stilladser, og man bør hertil bruge vankantede Bræder, fordi Knasterne sjældent sidder helt i Yderkanterne af saadanne. Ligeledes ned- sættes Styrken naturligvis meget, naar krumgroet Træ under Opskæringen skæres over Spaan. 169. Forsøg over Træets Styrke. Disse har som nævnt ikke stor Værdi, fordi man vanskeligt kan overføre Resul- taterne paa den praktiske Anvendelse. Man maa nemlig til Forsøgene bruge smaa, særlig udsøgte, fejlfri Træstykker, medens man i Praksis altid har større eller mindre Fejl i Veddet. Hertil kommer, at man paa Grund af Træets Uhomogenitet maa gøre et meget stort Antal Forsøg for overhovedet at naa et Resultat, og man maa være overor- dentlig varsom med at overføre Resultaterne paa den prak- tiske Anvendelse.