Materiallære For Bygningsteknikere

to vinkelrette Snit (Fig. 66), og der blev udtaget to Prøver 50 mm fra Barken („Splint") og en Prøve fra det indre Ved („Kærne"). Da Rødgran ikke har „Kærne" i almindelig Be- tydning, er Betegnelsen her brugt for Nemheds Skyld. I Tabellen finder man flere af de i det foregaaende omtalte Forhold be- i kræftede. Man ser, at de ældste Aar- ringe er bredere end de yngre. Brede Aarringe har mere Foraarsved og der- f°r lavere Vægtfylde og Trykstyrke ^^3=3 end smalle. Man ser ogsaa, at det mildere Vejr- Flg' 66‘ lig og den længere Vækstperiode i Danmark giver bredere Aarringe. Man ser, at det navnlig er de indre Lag hos dansk Gran, der er forholdsvis svage; men at Afvigelserne ikke er saa store, at man af den Grund bør foretrække udenlandsk Gran. Endelig sei’ man af denne og den foregaaende Tabel, at Bauschingers Formel for Trykstyrken af Naaletræ stemmer godt med Forsøgene. Da de ovenstaaende Styrketal er fundne med Prøve- stykker af udsøgt, fejlfrit Materiale, maa man regne med en meget stor Sikkerhedsgrad, naar man vil benytte dem ved Beregning af Trækonstruktioner. Sikkerhedsgraden kan f. Eks. sættes til 6—10, idet den mindste Værdi anvendes ved midlertidige Konstruktioner. For Naaletræ kan man eksempelvis regne med følgende tilladelige Spændinger: for Tryk 50 kg/cm2, for Træk 90 kg/cm2, for Bøjning 60 kg/cm2 og for Forskydning 6 kg/cm2. Træ er betydelig stærkere over for kortvarige Belastninger end over for konstante. Ved Forsøg har man f. Eks. fundet, at Træbjælker, der var belastede med 65 % af Brudbelast- ningen, knækkede efter 15 Maaneders Forløb. 170. Veddets Elasticitet og Bøjelighed. Hookes Lov gælder ogsaa for Træ til en Proportionalitetsgrænse, der omtrent er halvt saa stor som Brudgrænsen. Elastici-