Materiallære For Bygningsteknikere

— 144 - tetskoefficienten for lufttørt Træ kan omtrent regnes til 100000 kg/cm2. Sejgheden og Bøjeligheden, hvorved man forstaar Veddets Evne til at modstaa store Formforandringer uden Brud, er meget variabel. Den vokser stærkt med Vandind- holdet, og grønt Træ er derfor mere sejgt og bøjeligt end tørt. Løvtræ er sejgere end Naaletræ, og ungt Ved sejgere end gammelt, hurtigvokset sejgere end langsomt vokset. Bøjeligheden kan forøges ved at lægge Træet i varmt Vand eller endnu bedre dampe det, hvorefter det bøjes over en Form og spændes fast. Efter Afkølingen beholder det da sin Form. Hvis det skal bøjes i stærke Krumninger, er de yderste Fibre tilbøjelige, til at springe. Man kan da benytte sig af den Thonett’ske Metode, ved hvilken der anbringes et Stykke Baandjern paa den strakte Side før Bøjningen. Der- ved flyttes den neutrale Akse henimod Jernet, saaledes at de strakte Fibre ikke skal forlænges saa meget og derfor ikke er saa tilbøjelige til at springe. Efter denne Metode forfærdiges de saakaldte „Wienerstole". 171. Træets Brændbarhed spiller en Rolle ved dets Anvendelse til Bygningsbrug og til Brændsel, men kun det første Hensyn skal omtales her. Som allerede nævnt i Indledningen er Træ meget letan- tændeligt, og allerede ved noget over 100° begynder Veddet at omdannes, og det bryder da let i Brand. Denne Egenskab er naturligvis meget uheldig, naar Træet skal anvendes til Husbygning; men paa den anden Side har Træet forskellige andre gode Egenskaber overfor Ildpaavirkning fremfor de saakaldte „brandsikre Materialer". Træ er en daarlig Varmeleder, og Træbjælker vil kunne bevare deres Bæreevne længe efter, at de er antændte. De udvider sig ogsaa kun i ringe Grad, medens Jærnbjælker udvider sig stærkt og skyder Murene ud, hvorefter de til- sidst bøjer sig og derved foraarsager Nedstyrtninger. Des- uden kan man paa forskellig Maade beskytte Træet, saa at det vanskeligere antændes. Man kan ikke gøre Træ ab-