Materiallære For Bygningsteknikere

— 154 — med Kraft at slynge Forbrystet mod Træet og frembringer derved en dikkende Lyd, hvilket har givet Anledning til deres Navn. Man kan beskytte Træet mod deres Angreb ved at male det eller ved at gøre Stivelsen giftig ved Im- prægnering. I mindre Trægenstande, f. Eks. Møbler og lign., kan man dræbe Anobielarverne enten ved at lægge Genstandene ned i Benzin eller Petroleum eller ved at udsætte dem for Ben- zindamp i tæt tillukkede Rum i nogle Dage. 186. Træets Ødelæggelse under Vand. Naar Træet er helt nedsænket i Fersk- eller Brakvand, er det omtrent uforgængeligt, idet hverken Svampe eller Insekter kan leve i det. I Saltvand er Træet udsat for Angreb af Pælekrebs og Pæleorm. 187. Pælekrebsen er et lille (3—4 mm) hvidt eller graat Dyr, der optræder i Stimer. De voksne Dyr borer sig ind i Træet, hvor de udgnaver en lille Gang tæt under Overfladen. De træffes aldrig dybere end 6 mm under Træets Overflade, og Gangenes Vidde er kun 1—2 mm; men det yderste Lag kan til Gengæld være saa tæt gennemgnavet med Gange, at disse kun er adskilte ved papirstynde Mellem- rum og derfor let skylles bort af Bølgeslaget. Derved blottes der paany en frisk Overflade, som atter kan angribes af Pælekrebsen. De lever kun i Vand med temmelig stor Saltholdighed (1,5—2 %) og findes f. Eks. i Vesterhavet, Kattegat og Limfjorden, men ikke i Østersøen eller Bælterne, hvor Vandet er for ferskt. De afgnaver fortrinsvis de bløde Dele af Aarringene, saa at de fastere Dele staar frem som Kamme. De gør meget stor Skade paa Tømmeret, og man har f. Eks. paavist, at de i Frederikshavn kan bortfjerne 1 cm Tykkelse om Aaret, saa at en Pæl paa 24 cm Diameter i Løbet af 4 Aar kan for- formindskes til 16 cm Diameter*). *) Om Udbredelsen af Pæleorm og Pælekrebs m. m. se „Ingeniøren" 1921, Nr 41.