Materiallære For Bygningsteknikere

- 155 188. Pæleormen hører til Muslingerne. Den har en meget lang og tynd Krop (i danske Farvande i Regelen højst % m lang og 4—8 mm tyk). Kroppen er omgivet af en rør- formet Kappe, der foran har en Aabning, hvorigennem den tynde, skiveformede Fod, med hvilken Dyret suger sig fast, kan stikkes frem. Bagtil findes en anden Aabning for to Sugerør. Gennem det ene Rør suger det frisk Vand med dets Indhold af Luft og mikroskopiske Smaadyr ind og støder det atter ud gennem det andet Rør. Dyrene borer sig ind i Træet som ganske smaa Larver; efterhaanden som de vokser, borer de Hullet større. Hullets Længde er den samme som Dyrets, og dette flytter sig aldrig. Man antager, at de frembringer deres Gange ved, at deres Fod afsondrer en Vædske, der skørner Træet, saa at det let kan stødes til Pulver; men man ved ikke noget bestemt derom. Hullerne udforer de med en Kalkskal, saa de er ganske glatte. Gan- gene er nogenlunde parallele med Fibrene, dog gaar de uden om Knaster, og de krydser aldrig andre Gange eller gaar fra et Træstykke over i et andet. De kan trænge 20—30 cm ned i den Del af Pælen, der er rammet ned i Havbunden, og Angrebet er sædvan- ligvis stærkest ved Grunden, saa Pælene hyppigt knækker. Pæleormen fordrer mindre salt Vand end Pælekrebsen, idet den kan leve i Havvand med 1 % Salt, og findes derfor i de fleste danske Havne. Den angriber alt ubeskyttet Træ- værk i Saltvand, Bolværker, Diger og Skibe, og gør uhyre Skade. Man har iagttaget, at Pæle i Løbet af et Par Aar har tabt indtil 50% i Vægt. Den kan angribe alle Sorter Træ; men der er stor Forskel paa de for- Fig 74. Pæl fra Høfderne ved Thybo- røn, ødelagt af Pæleorm.