Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 155
188. Pæleormen hører til Muslingerne. Den har en
meget lang og tynd Krop (i danske Farvande i Regelen højst
% m lang og 4—8 mm tyk). Kroppen er omgivet af en rør-
formet Kappe, der foran har en Aabning, hvorigennem den
tynde, skiveformede Fod, med hvilken Dyret suger sig fast,
kan stikkes frem. Bagtil findes en anden Aabning for to
Sugerør. Gennem det ene Rør suger det frisk Vand med
dets Indhold af Luft og mikroskopiske Smaadyr ind og
støder det atter ud gennem det andet Rør. Dyrene borer
sig ind i Træet som ganske smaa Larver; efterhaanden som
de vokser, borer de Hullet større. Hullets Længde er den
samme som Dyrets, og dette flytter sig aldrig. Man antager,
at de frembringer deres Gange ved, at deres Fod afsondrer
en Vædske, der skørner Træet, saa at det let kan stødes til
Pulver; men man ved ikke noget bestemt derom. Hullerne
udforer de med en Kalkskal, saa de er ganske glatte. Gan-
gene er nogenlunde parallele med Fibrene, dog gaar de uden
om Knaster, og de krydser aldrig andre Gange eller gaar
fra et Træstykke over i et andet.
De kan trænge 20—30 cm ned i den
Del af Pælen, der er rammet ned i
Havbunden, og Angrebet er sædvan-
ligvis stærkest ved Grunden, saa
Pælene hyppigt knækker.
Pæleormen fordrer mindre salt
Vand end Pælekrebsen, idet den kan
leve i Havvand med 1 % Salt, og
findes derfor i de fleste danske
Havne.
Den angriber alt ubeskyttet Træ-
værk i Saltvand, Bolværker, Diger
og Skibe, og gør uhyre Skade. Man
har iagttaget, at Pæle i Løbet af et
Par Aar har tabt indtil 50% i Vægt.
Den kan angribe alle Sorter Træ;
men der er stor Forskel paa de for-
Fig 74.
Pæl fra Høfderne ved Thybo-
røn, ødelagt af Pæleorm.