Materiallære For Bygningsteknikere

- 156 — skellige Træsorters Modstandsevne, navnlig angribes visse fremmede Træsorter som f. Eks, Greenheart, Jarrah, Jærntræ o. a. sjældent. 189. Man anvender forskellige Midler mod Pælekrebsens og Pæleormens Angreb. De gaar alle ud paa at omgive Pælene med et beskyttende Dag, som Dyrene ikke kan gen- nembryde. Maling yder ikke nogen Modstand, derimod har man med Held anvendt Betonrør, der blev skudt ned over Pælene; hvorefter Mellemrummet blev udfyldt med Sand. Midlet kan naturligvis kun bruges ved fritstaaende Pæle. Her i Landet anvendes næsten udelukkende Beklædning med Jærn, enten som Plader eller som Søm. Galvaniseret Jærn- plade BWG Nr. 19 anses for den sikreste Beskyttelse. Tid- ligere anvendtes Sømmene i Form af „Plathoveder", d. v. s. Søm med meget store Hoveder, der anbringes tæt ved hin- anden; en saadan Beklædning er ret dyr uden at være helt paaiidelig, og i de senere Aar har man ofte indskrænket sig til at beslaa Træet med 40 mm Traadstifter med 17 mm ind- byrdes Afstand. Man regner 4000 Stifter pr. m2 Træflade. I alle Tilfælde ruster Jærnet hurtigt bort og gennemtrænger derved Pælens ydre Del med et tæt Rustlag, som holder Dyrene borte. Man kan ogsaa imprægnere Pælene med Kreosotolie; men den vaskes efterhaanden bort, og Overfladen kan da angribes af Pælekrebs. En Belægning paa Havbunden med ulæsket Kalk eller Affald fra Acetylengasværker angives ogsaa at virke beskyttende. Det sidste siges endog at dræbe allerede tilstedeværende Pæleorm i Træet. 190. Forraadnelse og Svampeangreb. Ved Forraad- nelse forstaar man Angreb af forskellige Organismer, der alle bevirker, at Træet bliver mørt og smuldrer hen. Alle- rede paa Roden kan det angribes af Raadsvampe, der dog kun angriber de døde Dele. Forraadnelsesprodukterne er i Regelen mørktfarvede og kan sive ned gennem de sunde Dele og misfarve disse. Saaledes hidrører Bøgens falske Kærne og Fyrrens blaa Splint i Regelen fra begyndende Forraadnelse. Størst Betydning har imidlertid Angrebene paa det an-