Materiallære For Bygningsteknikere

I LO vendte Tømmer, og de foraarsages saa godt som altid af Svampe. Der findes flere forskellige Arter af Raadsvampe, der er vanskelige at skelne fra hinanden, da deres Bygning og Ud- seende i Hovedtrækkene er ens. Svampene er Planter; men de adskiller sig i flere Hen- seender fra de højere Planter. Først og fremmest mangler de altid Bladgrønt, og de kan altsaa ikke spalte Luftens Kul- syre og omdanne dens Kulstof til organiske Forbindelser. De maa derfor optage deres Næring som færdige Kulstofforbin- delser fra de levende eller døde Plantedele, hvorpaa de lever. De Svampe, der lever paa levende Planter, kaldes Snylte- svampe, medens de, som lever paa døde Plantedele, kaldes Ra ads vampe. Man kan heller ikke som ved de højere Planter skelne mellem Rod, Stængel og Blade; men Svampene er byggede af ensartede Svampeceller eller Hyfer. Man plejer at skelne mellem Myceliet, gennem hvilket Svampen optager Næringen, og Frugtlegemet, der bærer Formeringsor- ganerne. Myceliet kan have et meget forskelligt Udseende. I Regelen er det hvidt, spindelvævsagtigt og ganske tyndt, men det kan ogsaa være hindeagtigt, danne Strenge eller Puder o. s. v., og Hinden kan undertiden være flere cm tyk og vatagtig. I Regelen er Myceliet ikke særlig fremtrædende og vokser hyppigst skjult under Løv eller inde i Træet. 191. frugtlegemerne er dannede af solide, kraftige og stærkt sammenvoksede Celler. De kan have forskellig Form og Varighed. Hos nogle Svampearter raadner de allerede efter nogle Dages Forløb, medens de hos andre kan holde sig i flere Aar. Størrelsen er ligeledes meget forskellig, de mindste kan ikke ses med det blotte Øje; de største kan være over 2 m i Omkreds. Hos hver enkelt Form er Frugtlege- mets Udseende i det væsentlige det samme. Frugtlegemerne bærer Svampenes egentlige Formerings- organer, Sporerne, der altid er saa smaa, at de ikke kan ses med blotte Øjne. De er meget forskellige fra de højere Planters Frø, bl. a. derved, at de kun bestaar af een Celle,