ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
— 158 — og ikke som Frøene indeholder nogen „Kim“. Hvert Frugt- legeme udvikler en utallig Mængde Sporer, der, naar de er modne, spredes af Vinden, og en Del af dem kommer der- ved paa Steder, hvor de finder Livsbetingelser for at udvikle sig. Spireevnen holder sig kun en begrænset Tid, der dog for enkelte Arters Vedkommende strækker sig over flere Aar. Naar en Spore begynder at spire, udvikler den først en Spiretraad, der efterhaanden borer sig fra Celle til Celle, idet den optager deres Indhold. Svampene fordrer ikke saa høj Temperatur som de højere Planter; men de kræver megen Fugtighed, fordi Myceliet fordamper meget Vand, og naar det udtørres, dør Svampen. Derimod fordrer de kun lidt Lys, ja, de trives bedst paa mørke, utilgængelige Steder, hvor de ikke er udsat for For- styrrelse; men de danner da sjældent Frugtlegemer. 192. Hussvampen. Den hyppigst forekommende og far- ligste af de Svampe, der angriber Træ, er Hussvampen (Merulius lacrymans = den grædende). Den er udbredt over hele Mellemevropa og angriber navnlig Bygningstømmer, hvorimod den kun sjældent træffes i Skovene, hvor den i saa Fald kun angriber de døde Dele paa Træerne. Den er overordentlig udbredt; og der findes Byer, hvor hvert tredje eller fjerde Hus er angrebet af Svamp. Den angriber baade Naaletræ og Løvtræ. Sporerne er ca. O,ol mm lange og rustfarvede. Spire- traaden borer sig hurtigt ind i Veddet, idet den udskiller en Vædske, som opløser Cellevæggen. Naar Næringsstofferne i en Celle er opbrugt, trænger Traaden ind i den næste og vokser saaledes inde i Træet. Naar dette indre Mycelium er blevet tilstrækkelig kraftigt, vokser en Del af det ud paa Overfladen. I Begyndelsen viser det sig som et hvidt, filtet Lag, i hvilket der findes tykkere Strenge. Efterhaanden som det bliver kraftigere, forsvinder Strengene, og Myceliet bliver tættere og vatagtigt, samtidig med at Farven forandres til askegraa eller sølvglinsende. Ofte danner der sig en ophøjet Rand, der kan være rødlig eller gullig, og det kan naa en Udstrækning af over en Meter. Det staar kun i Forbindelse