Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 158 —
og ikke som Frøene indeholder nogen „Kim“. Hvert Frugt-
legeme udvikler en utallig Mængde Sporer, der, naar de er
modne, spredes af Vinden, og en Del af dem kommer der-
ved paa Steder, hvor de finder Livsbetingelser for at udvikle
sig. Spireevnen holder sig kun en begrænset Tid, der dog
for enkelte Arters Vedkommende strækker sig over flere Aar.
Naar en Spore begynder at spire, udvikler den først en
Spiretraad, der efterhaanden borer sig fra Celle til Celle,
idet den optager deres Indhold.
Svampene fordrer ikke saa høj Temperatur som de højere
Planter; men de kræver megen Fugtighed, fordi Myceliet
fordamper meget Vand, og naar det udtørres, dør Svampen.
Derimod fordrer de kun lidt Lys, ja, de trives bedst paa
mørke, utilgængelige Steder, hvor de ikke er udsat for For-
styrrelse; men de danner da sjældent Frugtlegemer.
192. Hussvampen. Den hyppigst forekommende og far-
ligste af de Svampe, der angriber Træ, er Hussvampen
(Merulius lacrymans = den grædende). Den er udbredt
over hele Mellemevropa og angriber navnlig Bygningstømmer,
hvorimod den kun sjældent træffes i Skovene, hvor den i
saa Fald kun angriber de døde Dele paa Træerne. Den er
overordentlig udbredt; og der findes Byer, hvor hvert tredje
eller fjerde Hus er angrebet af Svamp. Den angriber baade
Naaletræ og Løvtræ.
Sporerne er ca. O,ol mm lange og rustfarvede. Spire-
traaden borer sig hurtigt ind i Veddet, idet den udskiller en
Vædske, som opløser Cellevæggen. Naar Næringsstofferne i
en Celle er opbrugt, trænger Traaden ind i den næste og
vokser saaledes inde i Træet. Naar dette indre Mycelium
er blevet tilstrækkelig kraftigt, vokser en Del af det ud paa
Overfladen. I Begyndelsen viser det sig som et hvidt, filtet
Lag, i hvilket der findes tykkere Strenge. Efterhaanden som
det bliver kraftigere, forsvinder Strengene, og Myceliet bliver
tættere og vatagtigt, samtidig med at Farven forandres til
askegraa eller sølvglinsende. Ofte danner der sig en ophøjet
Rand, der kan være rødlig eller gullig, og det kan naa en
Udstrækning af over en Meter. Det staar kun i Forbindelse