Materiallære For Bygningsteknikere

— 176 — med Aarene. Aarringsgrænsen er tydeligst i bredringet Ved, hvor de mange og store Kar i Foraarsveddet tydeligt af- grænser dette fra Efteraarsveddet. Foraarsveddet har næsten altid samme Bredde, og brede Aarringe er derfor et Tegn paa meget Efteraarsved, hvad der gør Veddet mere værdi- fuldt som Materiale. Marvstraalerne udgør den mest karak- teristiske Del af Veddet hos Egen, idet nogle af dem er meget store, indtil 1 mm tykke og 100 mm høje. De viser sig paa et Radialsnit som meget store „Spejl". Foruden disse store Marvstraaler findes der en Mængde smaa og gan- ske tynde. Kærnetræet er groft, tungt og har nogen Glans. Lugten af friskfældet Træ er syrlig og garvestofagtig. Det er meget stærkt og elastisk og i Besiddelse af overordentlig stor Varig- hed, hvilket rimeligvis skyldes dets Indhold af Garvesyre og Mangel paa Stivelse. Derimod er Splinten meget lidt mod- standsdygtig mod Forraadnelse, fordi den indeholder en Mængde Stivelse; og den bør absolut fjernes, hvis Veddet ikke imprægneres. Egetræ synes ikke at kunne taale Overstrygning med Kar- bolineum. Kærnen er som oftest mere vandholdig end Splinten og tørrer langsomt. Svindet er ikke særlig stort; men Træet er tilbøjeligt til at revne. Paa Grund af de store Porer lader det sig vanskeligt polere. Det store Indhold af Garvesyre angriber Jærn, der kommer i Berøring med det, og Jærndele, der skal anbringes i Egetræ, maa derfor galvaniseres. Naar Egetræ henligger i lang Tid i Vand, antager det en sort Farve. („Moseeg"). Paa Grund af Egetræets store Haardhed staar det sig udmærket mod Slid, og det anvendes derfor til Parketgulve, Slidtrin til Trapper, Brolægning og lign. Desuden benyttes det paa Grund af sit smukke Udseende til Møbler, Paneler o. s. v., medens det er for dyrt til at anvendes til Byg- ningstømmer. 230. Dansk Eg er ofte krumt vokset og vredet og knastet. Det er derfor vanskeligt at kløve og bearbejde, men