Materiallære For Bygningsteknikere

— 177 — dets krogede Vækst giver det en særlig stor Værdi til Skibs- bygning. Det udenlandske Egetræ er som Regel mere lige og lettere bearbejdeligt. Der anvendes navnlig svensk, russisk og tysk Eg; men der indføres ogsaa Eg fra Amerika. Det er dog blødere og mindre modstandsdygtigt mod Slid. En særlig Art Eg er Korkegen, hvis Bark giver Kork. Bøg. 231. Man skelner i Teknikken mellem to Sorter, nemlig Rødbøg eller almindelig Bøg og Hvidbøg eller Avnbøg. 232. Rødbøg eller almindelig Bøg er det almindeligste Træ her i Danmark. Under gode Forhold kan det naa en Højde af 30—40 m og en Diameter paa 2 m. Veddet er tungt, haardt og let kløveligt. Farven er rødlig eller gullig, og der findes ingen Kærne. Udseendet karak- teriseres navnlig af Marvstraalerne, som i et Radialsnit viser sig som glinsende Pletter med mørkere Farve end det øvrige Ved. I ældre Bøge kan der undertiden træffes en „falsk" Kærne, der skyldes nedsivede Forraadnelsesprodukter. I en saadan falsk Kærne opstaar der let Forraadnelse. I tør Luft angribes det let af Orm, og det raadner hur- tigt i fugtig Luft. Derimod staar det sig godt helt under Vand og benyttes derfor en Del til Vandbygningsarbejder. Det er ligeledes meget slidfast og flosser ikke op ved Slid. Det anvendes foruden som nævnt til Vandbygning ogsaa til Hjulfælge, Træsko, Smørdritler og i ret stor Maalestok ti] simplere Møbler, idet Træet lader sig polere og bejdse smukt, saa man er i Stand til at efterligne kostbarere Træ- sorter dermed. Desuden er det meget bøjeligt i dampet Tilstand. Den største Mængde Bøgetræ anvendes dog til Brændsel. 233. Hvidbøg eller Avnbøg har i botanisk Henseende intet med Bøg at gøre, idet den hører til Hassel famil i en. Den er et temmelig højt, men ret spinkelt Træ med meget uregelmæssigt formet Stamme.