Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
nogen Rolle, hvis Stenene anvendes til „fuld Mur , hei i
Landet bruges de som oftest kun som Beklædningssten.
268. Vejrbestandigheden spiller den største Rolle for Sten,
der anvendes i det frie, idet Stenene her er udsat for An-
greb af forskellig Art. Disse kan sammenfattes i:
a) Angreb af Frost,
b) Angreb ad kemisk Vej,
c) Angreb af Planter (Alger og Mos).
269. Stenene ødelægges af Frost, fordi Vandet udvider
sig stærkt (10%), naar det fryser. Naar Stenen da har Rev-
ner eller fine Porer, i hvilke Vandet kan fryse, vil den enten
kunne sprænges helt, eller der kan løsnes Skaller fra Over-
fladen. Kun meget porøse Sten som f. Eks. Kalktuf, i hvilke
Porerne er saa store, at Stenen ved Frysning faar lige store
Tryk overalt, kan undgaa Ødelæggelse herved. Frostens Øde-
læggelse spiller en stor Rolle i vort Klima, hvor Stenene i
en enkelt Vinter kan blive udsat for mange Frysninger og
Optøninger, saa at en daarlig Sten kan være helt ødelagt i
Løbet af et Par Aar. Frosten virker stærkest paa uhomogene
Sten, f. Eks. lagdelte Kalk- eller Sandsten eller paa Sten med
mere og mindre porøse Partier.
270. Ødelæggelse ad kemisk Vej skyldes særlig Van-
det og er størst, naar dette kan trænge ind gennem Porer eller
Revner.
Vandet kan virke opløsende*) paa Stenen eller nogle at
dens Bestanddele, idet det altid indeholder opløst Kulsyre
og undertiden Svovlsyre**). Kulsyreholdigt Vand kan opløse
kulsur Kalk, kulsur Magnesia m. fl., og Svovlsyren virker
endnu stærkere. Særlig stærkt virker Vandet, naar det i Form
af Sne faar Lov til at ligge i længere Tid paa Stenene, og det
er da ogsaa en Kendsgerning, at naturlige Sten holder sig langt
bedre i de sydlige Lande end i Norden. Et udmærket Eksempel
herpaa har man i Obeliskerne i London, Paris o. a. St., der
*) Se ogsaa under Afsnittet „Lervarer .
*•) Materialkemi S. 89.