Materiallære For Bygningsteknikere

197 nogen Rolle, hvis Stenene anvendes til „fuld Mur , hei i Landet bruges de som oftest kun som Beklædningssten. 268. Vejrbestandigheden spiller den største Rolle for Sten, der anvendes i det frie, idet Stenene her er udsat for An- greb af forskellig Art. Disse kan sammenfattes i: a) Angreb af Frost, b) Angreb ad kemisk Vej, c) Angreb af Planter (Alger og Mos). 269. Stenene ødelægges af Frost, fordi Vandet udvider sig stærkt (10%), naar det fryser. Naar Stenen da har Rev- ner eller fine Porer, i hvilke Vandet kan fryse, vil den enten kunne sprænges helt, eller der kan løsnes Skaller fra Over- fladen. Kun meget porøse Sten som f. Eks. Kalktuf, i hvilke Porerne er saa store, at Stenen ved Frysning faar lige store Tryk overalt, kan undgaa Ødelæggelse herved. Frostens Øde- læggelse spiller en stor Rolle i vort Klima, hvor Stenene i en enkelt Vinter kan blive udsat for mange Frysninger og Optøninger, saa at en daarlig Sten kan være helt ødelagt i Løbet af et Par Aar. Frosten virker stærkest paa uhomogene Sten, f. Eks. lagdelte Kalk- eller Sandsten eller paa Sten med mere og mindre porøse Partier. 270. Ødelæggelse ad kemisk Vej skyldes særlig Van- det og er størst, naar dette kan trænge ind gennem Porer eller Revner. Vandet kan virke opløsende*) paa Stenen eller nogle at dens Bestanddele, idet det altid indeholder opløst Kulsyre og undertiden Svovlsyre**). Kulsyreholdigt Vand kan opløse kulsur Kalk, kulsur Magnesia m. fl., og Svovlsyren virker endnu stærkere. Særlig stærkt virker Vandet, naar det i Form af Sne faar Lov til at ligge i længere Tid paa Stenene, og det er da ogsaa en Kendsgerning, at naturlige Sten holder sig langt bedre i de sydlige Lande end i Norden. Et udmærket Eksempel herpaa har man i Obeliskerne i London, Paris o. a. St., der *) Se ogsaa under Afsnittet „Lervarer . *•) Materialkemi S. 89.