Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
s
GC
ved Overflytningen var fuldstændig velbevarede, men nu efter
forholdsvis faa Aars Forløb er stærkt angrebne *).
271. Luften kan virke iltende paa Stenene, navnlig naar
de indeholder Jærnforbindelser. Saaledes kan Svovlkis iltes
til Ferrosulfat og Svovlsyre, og denne Iltning er ledsaget af
en Volumenforøgelse, der kan sprænge Stykker af Stenene.
Ligeledes kan Jærnforilte og Jærnmellemilte iltes til Ferri-
hydroxyd, hvad der bevirker, at Stenene misfarves af Rust.
Ellers vil Stenene i Regelen bleges af Vejrliget.
De forskellige Stenarter viser højst forskellig Modstands-
evne mod Forvitring. I Regelen vil Eruptivbjergarterne være
meget modstandsdygtige, medens Kalksten hurtigt angribes.
272. Endelig kan Alger og Mos fæste sig paa ruSten
og sende deres Rødder ret dybt ind, hvorved de dels ad
mekanisk Vej kan sprænge Stenen og dels kan danne Hu-
mussyrer, der virker opløsende paa den.
273. I Troperne og Subtroperne indtræder Forvitring
ved Frost naturligvis ikke; men her gør der et andet For-
hold sig gældende, der i sine Virkninger meget ligner Frost-
forvitringer. Her afløses nemlig den stærke Hede ved Sol-
nedgang brat af en forholdsvis stærk Kølighed, og derved
vil Stenens ydre Skal afkøles saa pludseligt, at den ved
Sammentrækningen kan springe af.
274. Prøvning af de naturlige Stens Varighed er
en ret vanskelig Sag, fordi Varigheden som foran nævnt af-
hænger af flere Forhold. Den bedste Prøve er at lade Ste-
nene være udsat for Vejrliget igennem flere Aar; men som
Regel er der ikke Tid dertil. Dog kan man allerede efter en
enkelt Vinters Forløb danne sig et Skøn over Stenens Evne
til at modstaa Vejrliget, idet en Blegning af Stenens Over-
flade tyder paa, at den ikke er vejrbestandig. Desuden maa
man drage sig de Erfaringer til Nytte, der haves fra andre
Anvendelser af samme Stenart. Endelig kan man naturligvis
underkaste Stenen Prøver, af hvilke den vigtigste er Prøven
*) En ægyptisk Granitobelisk, der var ca. 2000 Aar gammel, og som
i 1880 blev opstillet i New-York, viste allerede efter 5 Aars For-
løb en stærk Forvitring.