Materiallære For Bygningsteknikere

— 215 Vejrliget. I Regelen udsaves den ved Stevns til „Mursten“ af 42 cm X 21 cm X 12 cm og er i frisk Tilstand saa blød, at den kan bearbejdes med Tømrerværktøj. 328. Faksemarmor er Koralkalk fra Fakse i hvilken Mellemrummene mellem Koralstokkene er udfyldt med udskilt, krystalliseret Kalk. Den egner sig ret godt til Bygningsbrug og kan saves, høvles og drejes Dens oprindelige gullighvide Farve bliver dog let graalig i Tidens Løb, fordi der afsætter sig Smuds i dens Porer. Den er brugt en Del i København, f. Eks. er Marmorkirken tildels opført af Faksemarmor, der ligeledes er brugt til Ørstedsparkens Hjørneindgange og til den engelske Kirkes Hjørner. 329. Kildekalk (Kalktuf, Fraadsten) har tidligere været anvendt en Del paa de Steder, hvor den findes, f. Eks. ved Roskilde og i Nærheden af Holbæk. Der er f. Eks. op- ført en Del Landsbykirker af Kildekalk. Det er en over- ordentlig porøs Stenart med ringe Vægt. I vore Dage bruges den næppe mere. 330. Svenske Kalksten bruges en Del her i Danmark. Den hyppigst anvendte er: Ølandstenen. Det er en tæt, noget lerholdig, blaagraa eller rødbrun Sten, der indeholder talrige Forsteninger af Ortoceratiter*). Stenen er i Regelen aflejret i temmmelig tynde Lag, saa den kun kan faas i smaa Tykkelser. Den bruges en Del til Beklædningssten og navnlig til Fliser og Trappetrin. Den er meget slidfast og er udmærket vejr- bestandig, naar den anvendes paa hensigtsmæssig Maade, d. v. s. saaledes, at Vandet ikke kan trænge ind i Stenens vandrette Lag og sprænge dem ved Frosten. 331. En stor Del af Ølandsstenen bruges til Fliser, der hugges paa Brydningsstedet. De kan enten have slebet Over- flade og kaldes da „gullandske“, eller de kan være ru og kaldes saa „Kinnekullefliser". *) Ortoceratiter er en Blæksprutteart, som levede i Silurtiden og havde lange kegleformede Kalkskaller, der ved halvkugleformede