Materiallære For Bygningsteknikere

- 216 — 332. Ortoceratitkalken forekommer desuden i Kinne- kulle og paa Bornholm; men disse Forekomster brydes ikke til Bygningssten. Den sidste, der indeholder 10—15 % Ler, har været brugt til Kalkbrænding (Romancement). 333. Marmor. Herved forstaar man i strengere Forstand kun de krystallinske Kalksten, der er undergaaet en senere Omkrystallisation. I Teknikken har Navnet imidlertid en videre Betydning, idet man dermed betegner alle de tætte Kalksten, der kan lade sig polere. 334. Marmor er altid kornet krystallinsk, men Kornstør- relsen er meget variabel, lige fra grovkornet til tæt. I tynde Plader er det gennemskinneligt, og Bruddet er altid glin- sende. Det indeholder sjældent Hulrum, men er som Regel noget porøst, hvilket bedst ses paa en frisk Brudflade; men selv polerede Overflader er porøse, og man maa derfor vogte sig for at spilde f. Eks. Smøreolie fra Dørhængsler paa Marmorgerikter, da Olien suges ind og efterlader grimme gule Pletter, hvis den ikke straks aftørres omhyggeligt. 335. Farven er meget varierende, og Marmor kan faas fra snehvidt til dybsort med alle Nuancer og Farver, hvidt, gult, grønt, rødt, brunt, graat og blaaligt; dog er de grønne og violette Farver sjældnere. 336. Vejrbestandigheden er ikke særlig stor i vort Klima, og selv det bedste Marmor vil hurtigt miste sit smukke Udseende, naar det anvendes til udvendig Brug. I denne Henseende er de lyse, kiselsyreholdige Marmorarter de bedste; thi de mørke Sorter er tilbøjelige til at bleges, naar de bruges udvendigt. Som Regel vil Polituren ogsaa hurtigt ødelægges i det frie. Marmorets Hovedanvendelse er derfor til indendørs Udsmykning som Plader til Murbeklæd- ning, Søjler, Trapper, Gulvfliser, Kaminer og lign. Desuden bruges de lyse Sorter i stor Udstrækning til Plader paa Servanter, Borde og Butiksdiske o. s. v. Styrken er meget variabel og kan svinge mellem 300 og 2000 kg/cm2. 337. Marmor findes flere Steder i Evropa. De for o vigtigste Forekomster er i Italien, Belgien, Norge og Grækenland.