Materiallære For Bygningsteknikere

— 217 - Italiensk Marmor. Det hyppigst anvendte Marmor er „Blåne clair", som er hvidt med sorte eller blaalige Aarer. Det finder udstrakt Anvendelse til Vægbeklædning, Gulv- fiiser, Bordplader og til arkitektonisk Brug. Det brydes i Carrara, hvorfra ogsaa de tre følgende Sorter kommer: „Blåne P“*) er hvidt og af bedre Kvalitet end den foregaaende Sort. Det er næsten frit for sorte Aarer og bruges til simplere Billedhuggerarbejder, Gravplader og til finere arkitektonisk Udsmykning. „Statuario“ er endnu finere og hvidere, men findes kun i ringe Mængde — ca. 2 % — i Bruddene. Det bruges til Kunstværker, men egner sig ikke til Bygningsbrug, da det dels er for dyrt og dels ikke er vejrbestandigt. Paonazzo er hvidt eller gulligt med mørkviolette eller sortegrønne Aarer og af meget dekorativt Udseende. Det anvendes til Søjler og Vægbeklædning og er en af de kost- bareste Marmorsorter. Belgisk Marmor er i Regelen stærkt farvet og hører ikke til de egentlige Marmorarter i geologisk Betydning. De hyppigst anvendte Sorter er følgende: „Noir beige“ er ensfarvet sort og lader sig polere meget smukt. Det bruges bl. a. sammen med „Blåne clair" til Fliser i tavlede Gulve. „Bleu beige" er blaagraa med hvide Aarer. Det er temmeligt vejrbestandigt og bruges meget til Dekorations- marmor. „Granite beige" eller „Petit granite" er sortegraat eller sort med hvide Forsteninger. Det bruges en Del til udendørs Arbejder, da baade Farve og Politur holder sig forholdsvis godt. „Sainte Anne" er en sortegraa Brecciemarmor, d. v. s. den bestaar af skarpkantede Brudstykker af ældre Marmor- sorter, der paany er sammenkittede med kulsur Kalk. Desuden udføres der ogsaa fra Belgien „Blåne clair" og „Blåne P“ med samme Udseende som det italienske. ') „P“ er en Forkortelse af „Puissant frére".