Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 218 -
Norsk Marmor anvendes meget her i Landet. Det ind-
føres af „De Ankerske Marmorbrud" og findes i flere
Sorter, hvoraf skal nævnes følgende:
Furuli er helt hvidt og indeholder en Del Dolomit
(CaCO3, MgCO3), der gør det temmelig vejrbestandigt, saa
at det ogsaa kan anvendes til udvendig Brug her i Landet.
Breche clair og Breche rose er begge lyserøde; det
sidste er noget stærkere farvet end det første.
Janne rose er lyst med grøn og rød Tone.
Af græsk Marmor skal kun nævnes Verde antico,
der er grønt med hvide Pletter; det indeholder ofte Aarer
eller Pletter af Serpentin.
338. Af andre udenlandske Kalksten skal endnu nævnes
Savonie're-Stenen. Det er en gullig Sten, der ved Bryd-
ningen er ret blød, men senere hærdner i Luften. Den ind-
føres fra Frankrig og bruges ret hyppigt her i Landet.
Gips.
339. Gips er svovlsur Kalk (CaSO42H2O). Den fore-
kommer i Regelen tæt og bruges i saa Fald til Brænding
(se Gipsmørtel); men der forekommer ogsaa kornet krystal-
linske Varieteter, der kaldes Alabast. Denne ligner meget
Marmor, men er blødere og mindre holdbar. Den kan be-
arbejdes paa Drejebænk og med Kniv og bruges navnlig til
mindre Luksusgenstandé. Til udvendig Brug egner den sig
ikke.
Marieglas*) er klart, gennemsigtigt Kalciumsulfat, der
lader sig udspalte i tynde Plader. Navnet kommer af, at
de tidligere anbragtes paa Helgenbilleder. Navnet Marieglas
bruges undertiden fejlagtigt om det lyse Glimmer, der be-
nyttes til Vinduer i Ovne og lign.
Flint.
340. Flint bestaar af Kiselsyreanhydrid, der er udskilt af
kiselsyreholdigt Vand. Den findes kun sjældent som sammen-
*) Se Fodnoten S. 211.