ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
— 218 - Norsk Marmor anvendes meget her i Landet. Det ind- føres af „De Ankerske Marmorbrud" og findes i flere Sorter, hvoraf skal nævnes følgende: Furuli er helt hvidt og indeholder en Del Dolomit (CaCO3, MgCO3), der gør det temmelig vejrbestandigt, saa at det ogsaa kan anvendes til udvendig Brug her i Landet. Breche clair og Breche rose er begge lyserøde; det sidste er noget stærkere farvet end det første. Janne rose er lyst med grøn og rød Tone. Af græsk Marmor skal kun nævnes Verde antico, der er grønt med hvide Pletter; det indeholder ofte Aarer eller Pletter af Serpentin. 338. Af andre udenlandske Kalksten skal endnu nævnes Savonie're-Stenen. Det er en gullig Sten, der ved Bryd- ningen er ret blød, men senere hærdner i Luften. Den ind- føres fra Frankrig og bruges ret hyppigt her i Landet. Gips. 339. Gips er svovlsur Kalk (CaSO42H2O). Den fore- kommer i Regelen tæt og bruges i saa Fald til Brænding (se Gipsmørtel); men der forekommer ogsaa kornet krystal- linske Varieteter, der kaldes Alabast. Denne ligner meget Marmor, men er blødere og mindre holdbar. Den kan be- arbejdes paa Drejebænk og med Kniv og bruges navnlig til mindre Luksusgenstandé. Til udvendig Brug egner den sig ikke. Marieglas*) er klart, gennemsigtigt Kalciumsulfat, der lader sig udspalte i tynde Plader. Navnet kommer af, at de tidligere anbragtes paa Helgenbilleder. Navnet Marieglas bruges undertiden fejlagtigt om det lyse Glimmer, der be- nyttes til Vinduer i Ovne og lign. Flint. 340. Flint bestaar af Kiselsyreanhydrid, der er udskilt af kiselsyreholdigt Vand. Den findes kun sjældent som sammen- *) Se Fodnoten S. 211.