Materiallære For Bygningsteknikere

- 220 — graa, gule eller hvide, medens jærnholdige Bindemidler giver rødlige eller brunlige Farver. Vægtfylden er varierende (1,9 — 2,7), og Porøsi- teten er i Regelen stor. Den kan variere fra 6—27 % Styrken og Haardheden kan ligeledes variere stærkt, og Stenen er altid blødere i brudfugtig Stand end udtørret. Den er derfor lettere at bearbejde i Bruddet og hugges ofte helt færdig der. Vejrbestandigheden er højst forskellig og af- hænger alene af Bindemidlet. Mest vejrbestandig er Sten med kiselsyreholdigt Bindemiddel, mindst med ler- eller mer- gelholdigt Bindemiddel Ildfastheden er kun ringe. Som fremhævet overfor er det væsentligt Binde- midlet, der bestemmer Stenens Egenskaber, og man kan derfor skelne mellem følgende Varieteter: 344. Kiselsandsten har kiselsyreholdigt Bindemiddel, der næsten altid er til Stede i saa smaa Mængder, at de enkelte Sandkorn berører hinanden. Farven er i Regelen hvid eller graa, men der kan undertiden findes Jærn i ringe Mængde, og Stenen farves derved gullig eller rødlig. Den indeholder i Regelen meget Vand i brudfugtig Tilstand, og paa Grund af sin Tæthed afgiver den vanskeligt Vandet. Den maa derfor tørres i lang Tid, inden den bruges til Husbygning. Til denne Gruppe hører den eneste danske Sandsten Neksøsandstenen paa Bornholm. Deres Farve varierer fra omtrent hvid til brunrød. Den har tidligere været brugt en Del i offentlige og private Bygninger og er bl. a. benyttet til Frihedsstøtten. I 1872 blev Bruddet under en Stormflod fyldt med Vand, og de tykkere Lag af Stenen blev derved utilgængelige, saa Driften indstilledes. I de sidste Par Aar er Brydningen genoptaget ved Siden af det gamle Brud; men den kan kun faas i temmelig tynde Lag, højst til ca 30 cm Tykkelse. Af udenlandske Sten af samme Gruppe skal nævnes: 345. Bremersandstenen, der brydes i Westfalen og udføres over Bremen. Det er en temmelig finkornet, gullig