ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
to to eller rødlig Sten. Den er meget stærk (Trykstyrke ca. 500 —700 kg/cm2) og er yndet til udvendige Dekorationer, fordi den er vejrbestandig. 346. Cottasandstenen eller Elbsandstenen ligner i Udseende Bremersandstenen, men er af betydelig daarligere Kvalitet, navnlig med Hensyn til Vejrbestandigheden. Den er meget billigere, men indeholder tit Lerlag, der kan give Anledning til Frostsprængninger. Den bør derfor ikke bruges til særlig udsatte Bygningsdele. Cottasandstenen anvendes ogsaa en Del til Møllesten. 347. Øved Sandstenen og Gullandsk Sandsten er to svenske Sorter, den første rødlig, den sidste gullig. Øved Sandstenen er meget vejrbestandig og er den dyreste Sand- sten, der anvendes her i Landet. 348. Rød skotsk Sandsten er mørkere end Øvedsandsten og ikke saa vejrbestandig. Den indeholder en Del Glimmer. 349. Lersandsten kendes paa Lerlugten, naar man be- fugter Stenen eller aander paa den. Farven er i Regelen lys, og Stenen er hyppig stribet. Den har kun ringe Vejrbestan- dighed; men der er i saa Henseende stor Forskel paa de enkelte Sorter. Lersandsten bruges næsten ikke her i Landet; derimod anvendes der i Tyskland en Del „Broget Sandsten“, der hører til denne Art. 350. Kalksandsten*) har kulsur Kalk til Bindemiddel, og den kendes derfor paa, at den bruser med Syrer. Hyppigt indeholder Bindemidlet ogsaa kulsur Magnesia, og man faar da dolomitisk Sandsten. Farven er som oftest gullig eller grønlig graa, men kan ogsaa være lyserød eller brunlig. Vejrbestandigheden er ikke stor, hvilket skyldes de samme Grunde, som er anført for Kalkstenens Vedkommende, og i Byerne holder den sig særlig slet. Den anvendes derfor ikke meget. 351. Om alle Sandsten gælder det, at Vejrbestandigheden kan forhøjes i betydelig Grad, naar de fluateres. *) Den maa ikke forveksles med den kunstigt fremstillede „Kalk- sandsten der har en ganske anden Sammensætning. Se Mørtel- produkter":