Materiallære For Bygningsteknikere

to to to Lerskifer. 352. Lerskifer er en Blanding af overordentlig fint Ler. Kvartsstøv og Glimmer, der er afiejret under Vand og senere sammenpresset under et uhyre Tryk, hvorved den har faaet skifret Struktur. Skifrigheden har intet med Lagdelingen at gøre. Den er tværtimod størst, naar Lagdeling og Skifrighed ikke falder sammen; thi i saa Fald skyldes Skifrigheden meget store Tryk fra Bjærgkædedannelser, medens den i modsat Tilfælde er frembragt af de overliggende Massers Tryk, og dette giver en mindre stærk Skifer. Foruden de ovenfor nævnte Mineraler kan der findes indblandet andre i større eller mindre Mængde, navnlig kulsur Kalk, Svovlkis, Kul og Jærnilte. Farven er i Regelen sort, graablaa, mørkegraa eller mørke- grøn. Rent grønlige eller rødlige Farver er sjældne. 353. Vægtfylden kan variere fra 2,7—3,5. Styrken af god Skifer er 600 — 900 kg/cm2. Haard- heden er omkring ved 3. Porøsiteten er meget ringe og kan for gode Skifre sættes til 0,6%. Vejrbestandigheden er for de gode Skifres Ved- kommende overordentlig stor, og det samme gælder om Ild- fastheden, naar Skiferen ikke indeholder kulsur Kalk. 354. Der findes mange forskellige Sorter Skifer. De al- mindelige Skifre har som oftest ujævnt Brud og kan ikke udspaltes i større Plader. Efter Anvendelsen skelner man mellem følgende Sorter: 355. Tavleskifer er sort paa Grund af dens Indhold af Kul. Desuden indeholder den som Regel megen kulsur Kalk, saa at den bruser med Syrer. Den er derfor ikke særlig vejrbestandig eller ildfast og lader sig heller ikke ud- spalte i tilstrækkelig tynde Plader til Tagdækning. Den ind- føres navnlig fra Tyskland og bruges til Solbænke, Fliser, Murafdækning, Plader i Pissoirer, Bordplader og lign. De fineste Sorter, der lader sig udspalte til tynde Plader, slibes glatte og bruges til Skoletavler. De indføres fra Italien, Por- tugal og England.