Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 229 —
breder sig mere og mere og ofte bevirker, at Skal efter Skal
løsner sig fra Bjærgarternes Overflade.
Frostsprængning. Om Vinteren fyldes alle Overfladens
Revner og Ridser med Vand. Naar saa Frosten indfinder
sig, fryser Vandet; men da Vand udvider sig 10% ved Frys-
ning, vil Revnerne aabne sig mere. Dette har til Følge, at
der efter gentagne Frysninger og Optøninger sprænges Smaa-
stykker løs fra Overfladen, saa at der dannes Grus, som
yderligere kan findeles paa samme Maade. I Lande med
hyppigt vekslende Frost og Tø har Frostsprængningen størst
Betydning ved Vejrsmuldringen.
370. Forvitringens kemiske Forløb. Samtidig med Vejr-
smuldringen foregaar der en kemisk Omdannelse af Bjærg-
arten. Det nedsivende Vand indeholder nemlig Kulsyre, som
angriber de kiselsyreholdige Bjærgarter under Dannelse af
Karbonater. Ovennævnte Bjærgarter, af hvilke Graniten er
den mest udbredte, bestaar af Kvarts, Feldspat og Glim-
mer. Af disse Mineraler er det særlig Feldspatten, der an-
gribes. Der findes flere Slags Feldspat, hvoraf dog Kalifeld-
spatten er den vigtigste. Dennes kemiske Sammensætning er
K2O, Al2 O3,6SiO2.
Ved Paavirkning af kulsyreholdigt Vand (Regnvand) angribes
Kaliet af Kulsyren, hvorved der dannes kulsurt Kali, K2CO3,
endvidere opløses der Kiselsyre, og samtidig bindes noget
Vand kemisk. Kaliumkarbonatet og den opløste Kiselsyre
gaar bort med det nedsivende Vand. Tilbage bliver en Rest,
der ikke yderligere kan forvitre, og hvortil det optagne Vand
er kemisk bundet. Dette Produkt, der er et hvidt, meget fint
Pulver, kaldes Kaolin og er sammensat 2H2O, A12O3, 2SiO2.
Som man ser af Formlen er Kaolin et vandholdigt
Aluminiumsilikat. Dette er Hovedbestanddelen i alt
Ler, om end den Mængde, i hvilken det forekommer i de
forskellige Slags Ler, er meget varierende.
Den her beskrevne Forvitringsproces foregaar umaadelig
langsomt, saa langsomt, at dens Spor knapt er til at paavise
i Løbet af en Menneskealder. Naar Processen ikke desto