Materiallære For Bygningsteknikere

I i. — 230 — mindre har foraarsaget Dannelsen af de kolossale Lerlag, der findes over hele Jorden, saa faar man herved et mægtigt Indtryk af, hvilken uhyre Ælde Jorden har. Lerets Aflejring, 371. Idet nu Feldspatten forvitrer, som ovenfor beskrevet, falder Bjærgarten hen til en blød, leragtig Masse. I denne Masse findes Kvartskornene uforandret, hvilket ogsaa er Tilfældet med den lyse Glimmer, medens den mørke Glim- mer delvis forvitrer. Endvidere findes der en Del mere eller mindre forvitrede Stykker af selve Bjærgarten. 372. Kun i ganske enkelte Tilfælde bliver hele den for- vitrede Masse liggende paa Stedet, hvor Forvitringen er sket, som f. Eks. i Kaolinlejet ved Rønne. Sædvanlig skylles det fine Kaolinpulver og de øvrige fine Bestanddele bort med Regnvandet, der fører det med sig gennem Bække, Aaer og Floder til en Sø eller til Havet. Foruden de nævnte Bestand- dele medfører Strømmen uforvitrede Mineralkorn og Sand- korn, hvis den er tilstrækkelig stærk dertil. De medrevne Korn slides mod hverandre og mod Strømlejet, hvorved der dels opstaar et ganske fint Pulver af uforvitret Mineral, det saakaldte Mineralslib, og dels løsrives større eller mindre Dele af Strømlejet. Da Vandløbene jo som Regel passerer meget vekslende Jordformationer, vil det förstaas, at de Ler- aflejringer, der opstaar, naar det opslemmede Materiale bundfælder sig, kan være af en meget sammensat Art. Selve Leraflejringen begynder sædvanlig først ved Vandløbenes Udmunding i Søer eller i Havet. Idet Vandstrømmen her fordeler sig til alle Sider, aftager Hastigheden, saa at det opslemmede Materiale bundfælder sig. Først afsættes de grovere Dele, længere ude de finere Dele, og helt ude, hvor Vandet er kommen i Ro, aflejres det fine Ler. Da Strøm- hastighederne stadig varierer, vil Dele af en vis Kornstør- relse aldrig aflejre sig nøjagtigt paa samme Sted, men snart længere inde eller længere ude. Et lodret Snit gennem de aflejrede Materialer vil derfor vise sig lagdelt, ligesom Korn-