Materiallære For Bygningsteknikere

— 236 — gaar i Opløsning i det vaade Ler, og da de ikke uskadelig- gøres under Brændingen, vil de senere kunne gaa i Opløs- ning i Tilfælde af, at de brændte Varer, f. Eks. Mursten, bliver vaade. Ved Vandets Fordampning aflejrer Saltene sig da paa Murstenens Overflade som et hvidt skimlet Beslag, der gaar under Navn af „Salpeter“, men forøvrigt ikke har andet fælles med dette Stof end Navnet. Lerarternes Inddeling. 385. Som det fremgaar af ovenstaaende, har Indblan- dingernes Art og Mængde stor Betydning for Lerets Anvende- lighed. I Særdeleshed gælder dette for Jærniltehydratets og den kulsure Kalks Vedkommende, idet disse Stoffer særlig indvirker paa Lerets Brændingsfarve. Efter det forskellige Indhold af Jærn og Kalk kan Lerarterne inddeles i følgende fire Grupper: I. Lerjordrige og jærnfattige, II. Lerjordrige og middeljærnholdige, III. Lerjordfattige og jærnrige, IV. Lerjordfattige samt jærn- og kalkrige. Danske Lerarter. 386. Her i Landet findes kun paa Bornholm Lerarter af alle fire Grupper. De Lerarter, der forekommer i den øvrige Del af Landet, kan henføres under Gruppe III og Gruppe IV. 387. Udenfor den ovenanførte Gruppering falder det saa- kaldte Moler, der hovedsagelig bestaar af Skaller af Kisel- alger og en større eller mindre Mængde Ler. Lerarterne fordeler sig paa følgende Maade under Grup- perne I til IV: 388. I Gruppe. Herunder hører af danske Lerarter kun Rønnekaolinen. Denne er opstaaet paa Stedet ved For- vitring af den Granit, hvorpaa den hviler. Som Følge heraf indeholder den en Del Kvartskorn samt en Del ufor- vitrede Granitkorn. Kaolinen maa slæmmes, hvis man ønsker at fjerne Kvarts- og Granitkornene. Den slæmmede Rønne-