Materiallære For Bygningsteknikere
Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 388
UDK: 69
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
237 —
kaolin er et overordentlig fint, hvidt Pulver, der ikke i lange
Tider har været anvendt til Porcellæn, da den indeholder
lidt Jærn, som ved den høje Brændingstemperatur gav
Porcellænet en svag graalig Farvetone. Under Verdenskrigen
har Rønnekaolinen dog været anvendt til Fremstilling af teknisk
Porcellæn. Da Rønnekaolinen er overordentlig ildfast, anven-
des den sammen med Chamotte (brændt, pulveriseret, ildfast
Ler) til de „Kapsler“ (Beholdere), hvori de finere Lervarer
henstilles i Ovnen under Brændingen. Den største Del af den
slæmmede Rønnekaolin anvendes dog som Fyldstof i Papir-
fabrikationen. Raa uslæmmet Rønnekaolin anvendes ogsaa
sammen med andet bornholmsk ildfast Ler til Fremstilling
af ildfaste Sten.
389. II Gruppe. De danske Lerarter, der hører herhen,
findes ogsaa kun paa Bornholm. De hører ind under „Born-
holms Kulformation“ og findes aflejrede paa Øens sydvest-
lige Kyst. Det er hovedsagelig graa eller graahvide Lerarter,
hvoraf flere er ildfaste. De bruges til Fremstilling af Sten-
tøj, ildfaste Sten og Klinker.
390. III og IV Gruppe. Herunder henføres de øvrige
i Landet forekommende Lerarter med Undtagelse af Moleret.
Det stenfri Istidsler. Navnet er en Fællesbenævnelse paa
en Del ret forskellige Lerarter, der findes spredt over hele
Landet. De har stor Betydning for vor Teglværksindustri,
da de, hvad Navnet ogsaa antyder, har været underkastet
en naturlig Slæmning. De har som Regel en blaagraa Farve,
hvorfor de ogsaa i daglig Tale kaldes „Blaaler“. De inde-
holder ofte betydelige Mængder af kulsur Kalk og tillige
fint Sand i ret vekslende Mængde. De vigtigste af disse
Lerarter er Dryasleret, Cyprinaleret og Yoldialeret. Dryas-
leret er en lagdelt Leraflejring, der forekommer pletvis og
har faaet sit Navn af, at der i Leret forekommer Levninger
af en Istidsplante, den saakaldte Rypelyng (Dryas octopetala).
Den betydeligste Forekomst er ved Stenstrup paa Fyn, hvor
Leret udnyttes af flere store Teglværker. Cyprinaleret har
sit Navn af, at det indeholder Skaller af Cyprinamuslingen.
Det findes særlig ved Faaborg og paa Langeland og Ærø.