ForsideBøgerMateriallære For Bygningsteknikere

Materiallære For Bygningsteknikere

Forfatter: J. Jonas, A. L. Vanggaard

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 388

UDK: 69

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 400 Forrige Næste
237 — kaolin er et overordentlig fint, hvidt Pulver, der ikke i lange Tider har været anvendt til Porcellæn, da den indeholder lidt Jærn, som ved den høje Brændingstemperatur gav Porcellænet en svag graalig Farvetone. Under Verdenskrigen har Rønnekaolinen dog været anvendt til Fremstilling af teknisk Porcellæn. Da Rønnekaolinen er overordentlig ildfast, anven- des den sammen med Chamotte (brændt, pulveriseret, ildfast Ler) til de „Kapsler“ (Beholdere), hvori de finere Lervarer henstilles i Ovnen under Brændingen. Den største Del af den slæmmede Rønnekaolin anvendes dog som Fyldstof i Papir- fabrikationen. Raa uslæmmet Rønnekaolin anvendes ogsaa sammen med andet bornholmsk ildfast Ler til Fremstilling af ildfaste Sten. 389. II Gruppe. De danske Lerarter, der hører herhen, findes ogsaa kun paa Bornholm. De hører ind under „Born- holms Kulformation“ og findes aflejrede paa Øens sydvest- lige Kyst. Det er hovedsagelig graa eller graahvide Lerarter, hvoraf flere er ildfaste. De bruges til Fremstilling af Sten- tøj, ildfaste Sten og Klinker. 390. III og IV Gruppe. Herunder henføres de øvrige i Landet forekommende Lerarter med Undtagelse af Moleret. Det stenfri Istidsler. Navnet er en Fællesbenævnelse paa en Del ret forskellige Lerarter, der findes spredt over hele Landet. De har stor Betydning for vor Teglværksindustri, da de, hvad Navnet ogsaa antyder, har været underkastet en naturlig Slæmning. De har som Regel en blaagraa Farve, hvorfor de ogsaa i daglig Tale kaldes „Blaaler“. De inde- holder ofte betydelige Mængder af kulsur Kalk og tillige fint Sand i ret vekslende Mængde. De vigtigste af disse Lerarter er Dryasleret, Cyprinaleret og Yoldialeret. Dryas- leret er en lagdelt Leraflejring, der forekommer pletvis og har faaet sit Navn af, at der i Leret forekommer Levninger af en Istidsplante, den saakaldte Rypelyng (Dryas octopetala). Den betydeligste Forekomst er ved Stenstrup paa Fyn, hvor Leret udnyttes af flere store Teglværker. Cyprinaleret har sit Navn af, at det indeholder Skaller af Cyprinamuslingen. Det findes særlig ved Faaborg og paa Langeland og Ærø.