Materiallære For Bygningsteknikere

— 273 — Muring ved Sammenblanding af 1 Maal Kulekalk og 3 a 5 Maal Sand. Til Fugemørtel og Puds bruger man kun halvt saa meget Sand. 452. Kalkmørtels Hærdning beror paa, at Luftens Kulsyre forener sig med Mørtlens Kalkhydrat, hvorved der dannes kulsur Kalk og frigøres Vand, (Ca (OH)2 -j- C02 = CaCO3 -p H2O). Den dannede kulsure Kalk kitter Mørtlens Sandkorn sammen, samt binder Mørtlen til Murstenene. Mørtlens yderste Lag, der har let Adgang til Luftens Kul- syre, hærdner ret hurtigt, medens Hærdningen kun meget langsomt trænger ind til Murværkets Midte. I svært Mur- værk, der var flere Aarhundreder gammelt, har man saaledes fundet fuldstændig frisk Kalkmørtel. Kulsyren trænger selv- følgelig des lettere ind til dybere liggende Mørtelfuger, jo mere porøse Murstenene er. Man bør derfor ikke benytte Kalkmørtel til Opmuring af naturlige Sten eller Klinker, der er fuldstændig uporøse. I Bygninger, der hurtigt ønskes taget i Brug, anvender man undertiden kunstig „Tørring44, d. v. s. Hærdning af Murværket, idet man opstiller Bdgryder med brændende Koks i Rummene. Den ved Koksenes Forbrænding udvik- lede Kulsyre vil da fremskynde Hærdningen. Den naturlige Hærdning er dog at foretrække. Hvis Murværk udtørres for stærkt, virker det skadeligt paa Hærdningen, idet Mørtlens Sammenhæng bliver mindre. Mørtelvandet mætter sig nemlig med Kalkhydrat, der af Kul- syren udfældes paa Sandkornene og Murstenenes Overflade som krystallinsk kulsur Kalk. Denne tilvejebringer en god Forbindelse mellem Sandkornene indbyrdes samt mellem Sandkornene og Murstenene. Murværket maa derfor have en passende Fugtighed, for at der skal opstaa god Hærdning. Før Muringen bør Murstenene saaledes vandes, hvis de er meget tørre, for at de ikke skal opsuge for meget Vand fra Mørtlen. Ønsker man at erholde et særlig stærkt Murværk, bør det af og til vandes efter Muringen, hvis det ikke jævnligt vædes af Regnskyl. Det ved Hærdningen frigjorte Hydratvand er nemlig ikke tilstrækkeligt til at opløse saa 18