Materiallære For Bygningsteknikere

co meget Kalkhydrat, at Murværket faar sin størst mulige Styrke. Hvis paa den anden Side Murværkets Porer til Stadighed er vandfyldte, sker der ingen Hærdning, idet Kulsyrens Ind- trængen forhindres. Hvis frisk Kalkmørtel fryser, sker ingen Hærdning. Kul- syren kan nemlig ikke trænge ind, da alle Mørtlens Porer er tilstoppet af Is. Muring i Frostvejr er ogsaa af en anden Grund uheldig, idet Vandets Rumforøgelse ved Frysningen sprænger Mørtlen, saa at Murværket ødelægges. Bygnings- loven forbyder derfor at mure i Frostvejr. 453. Andre Egenskaber. Foruden de Egenskaber, der særlig vedrører Hærdningen, er der ogsaa en Del andre Egen- skaber, der har Betydning ved Kalkmørtlens Anvendelse. Kalkmørtel taaler saaledes ikke Glødning, da Kulsyren derved uddrives af den dannede kulsure Kalk. Af samme Grund ødelægges den ogsaa ved Syreangreb. Kalkmørtel angriber Jærn og Bly, derimod angriber den ikke Zink. Jærn, der skal indmures i Kalkmørtel, bør derfor være galvaniseret. Efter Muringen holder Kalkmørtel sig plastisk i temme- lig lang Tid, hvilket har den Ulempe, at Murværket „sætter sig“, d. v. s. sammentrykkes, paa Grund af sin Egenvægt. Sætningen er særlig ubehagelig i Tilfælde, hvor nyt Mur- værk skal forbindes med gammelt. Den kan modarbejdes ved, at man blander Cement i Mørtlen, hvilket fremskynder Hærdningen. 454. Kalkmørtlens Styrke vokser med Kalkmængden, dog synes Forsøg at godtgøre, at den største Styrke opnaas, naar Blandingsforholdet er ca. 1:1. Styrken vokser end- videre, jo stærkere Mørtlen er sammenpresset. Endelig spiller Hærdningstidens Længde selvfølgelig en stor Rolle, men som tidligere nævnt hengaar der meget lang Tid, inden alt Kalkhydrat er omdannet til kulsur Kalk. Professor Borch og Professor Gnudtzmann foretog i 1890 en Række Forsøg med 9 forskellige danske Kalksorter. Forsøgene gav det Resultat, at de forskellige Kalksorter om- trent var lige stærke, samt at Efterlæskningen i Tidsrummet