Materiallære For Bygningsteknikere

— 31 — maskine, og belastes Stangen med en Kraft paa P kg, regner man, at Kraften fordeler sig ensformigt over hele Stangens Tværsnit. Der vil da overalt i Stangen findes en Spænding p k — p? der vil søge at forlænge Stangen og formindske Tværsnitsarealet. Udtrykkes P i kg og Arealet i cm2 eller mm2, maales k altsaa i kg pr. cm2 eller kg pr. mm2. Er den til Kraften lige Længde 1, kaldes 12, at P svarende Længde lx og var den oprinde- saa har man, idet den totale Forlængelse 12 = li — 1. den totale Forlængelse har man mere Brug I Stedet for for at kende Forlængelsen pr. Længdeenhed. Kaldes denne e, har man c _ 12 _ 11-1 1 1 ' Til enhver Værdi af k svarer der en vis Værdi af e, indtil Brud indtræder. Hvis man i et Koordinatsystem afsætter Værdien af k som Ordinater og de tilsvarende Værdier af e som Abscisser, faar man en Kurve, som kaldes Materialets Arbejdslinie eller Strækkurve. Denne har et forskelligt Udseende for de enkelte Materialer, og for alle Materialer med Undtagelse af Hampetove, Læder og Gummi krummer den sig mod Abscisseaksen. Nogle Materialer har en kort Arbejdslinie, hvilket f. Eks. er Tilfældet med saadanne skøre Materialer som Støbejærn, Sten og Beton. For disse Materialers Vedkommende krummer Arbejdslinien sig jævnt lige fra Begyndelsespunktet, og indtil Bruddet indtræder. Andre Materialer har en lang Arbejdslinie, der er stejl paa det første Stykke, men tillige for en kortere eller længere Del af dette Stykke retlinet. Det retlinede Stykke gaar jevnt over i en Kurve, der paa forskellig Maade krummer sig, indtil Brud indtræder. 16. Et Materiales Arbejdslinie viser altsaa Afhængig- heden mellem Spændinger og Form forandringer. Da et nøje Kendskab til denne Afhængighed har den største Betydning for Materialernes konstruktive Anvendelighed, har der til