Materiallære For Bygningsteknikere

(N CO forskellige Tider været fremsat Elasticitetslove, der ud fra den Tids Materialkendskab søgte at løse Problemet. 17. I Aaret 1678 opstillede Englanderen Robert Hooke Loven: „Som Forlængelsen saaledes Kraften", eller som „Hookes Lov“ nu sædvanlig formuleres: Spændinger og Form forandringer er proportionale", d. v. s. k = E • e; (Spændingen = en Konstant X Forlængelsen pr. Længdeenhed). Konstanten E kaldes Materialets Elasticitetskoeffi- cient og er lig den Spænding, der vilde fordoble Stangens Længde, hvis Loven gjaldt saa langt. Hooke mente, at Loven gjaldt for alle Mate- rialer, hvilket imidlertid har vist sig ikke at være Tilfældet. q Vor Tids videnskabelige Mate- ; rialprøvning har fastslaaet, at ! Loven ikke gælder fuldt ud i for noget Materiale, men dog ; [ gælder for smedeligt Jærn og ; Træ indtil et vist Punkt, den i saakaldte Proportionalitets- ! grænse, medens alle andre e Materialer mer eller mindre Fig. 3 . afviger fra Loven. Propor- tionalitetsgrænsen ligger paa det Sted af Arbejdslinien, hvor den gaar fra retlinet over til krum Form. Hookes Lov gælder altsaa kun for Arbejds- timens retlinede Del. 18. Trods de nævnte Indskrænkninger i Anvendeligheden har Hookes Lov dog faaet overordentlig stor Betydning, idet den moderne Elasticitetstheori hovedsagelig er bygget paa den. Dette skyldes for det første den simple Afhængighed, Loven giver mellem Spændinger og Formforandringer; men Hovedgrunden er dog den, at det smedelige Jærn, for hvilket Loven jo gælder indtil Proportionalitetsgrænsen, er vort vigtigste Konstruktionsmateriale, samt at dettes Propor- tionalitetsgrænse ligger saa højt, at de Spændinger, der optræder i de brugelige Konstruktioner, holder sig under den.