Materiallære For Bygningsteknikere

I co I© optages særlig ved lav Temperatur i Højovnen. Svovlet ind- gaar som Jærnsulfid Fe S, der er haardt og skørt. Sammen med Jærn danner Jærnsulfid en Legering, der smelter ved ca. 975°. Svovl modvirker Grafitudskillelse og gør der- for Raajærnet haardt. Det gør endvidere Raajærnet tykt- flydende. 58. Raajærnssorterne. Efter Mængden og Arten af de i Raajærnet forekommende fremmede Stoffer skelner man mellem graat Raajærn og hvidt Raajærn. Graat Raajærn karakteriseres særlig ved sit forholdsvis høje Siliciumindhold*). Største Delen af Kulstoffet findes udskilt som Grafitblade. Brækker man et Stykke graat Raajærn over, vil Bruddet ske langs Grafitbladene, fordi Modstanden er mindst der, saa at Brudfladen viser sig graa paa Grund af Grafitbladenes mørke Farve. Graat Raajærn bruges til Støbejærn og som Raamateriale ved Staalfrem- stilling efter Bessemermethoden. Til Brug i Jærnstøberierne fremstilles ogsaa et særlig siliciumrigt Raajærn, der kaldes Ferrosilicium, og som indeholder 10 —18 % Si. Hvidt Raajærn indeholder kun lidt Silicium**). Omtrent alt Kulstoffet er kemisk bundet til Jærnet. Hvidt Raajærn er skørt og saa haardt, at man ikke kan file deri med en Fil. Bruddet er hvidt og straalet. Hvidt Raajærn bruges som Raamateriale ved Svejsejærnsfremstilling og ved Martin- staalsfremstilling. Hvis det indeholder tilstrækkeligt Fosfor, anvendes det ogsaa som Raamateriale ved Fremstilling af Thomasstaal. Endvidere benyttes hvidt Raajærn ved Frem- stilling af hammerbart Støbegods. Man fremstiller ogsaa hvide Raajærnssorter med et ekstra højt Kulstof- og Manganindhold, nemlig Spejljærn og *) De graa Raajærnssorters Sammensætning er sædvanlig: 2,5 å 4 °/0 Kulstof, 1,5 å 3,3 % Silicium, 0,3 å 3,9 °/0 Mangan, 0,2 å 1,8 °/0 Fosfor og 0,01 å 0,02 °/o Svovl. **) De hvide Raajærnssorter* indeholder sædvanlig: 2,5 å 3,5 % Kul- stof, 0,2 å 0,5 °/0 Silicium. 0,5 å 3,8 °/0 Mangan, 0,2 å 2,5 % Fosfor og 0,02 å 0,1 °/0 Svovl.